Skip to main content Skip to main navigation

5 råd til dig, der har under 10 år tilbage på arbejdsmarkedet

20 august · 2020

Der er mange ting at forholde sig til, når du begynder at have mindre end 10 år tilbage på arbejdsmarkedet. Samtidig er det også nu, at du skal til at gøre dig nogle dybere tanker om din tilværelse efter et langt arbejdsliv. Her giver vi dig 5 konkrete råd til, hvad du skal begynde at overveje allerede nu.

50 er det nye 40! stod der med store bogstaver på forsiden af det modemagasin, som prydede bladstativet i mit lokale supermarked. Og på trods af min ellers begrænsede interesse i dameblade, slog udsagnet alligevel en krog i mig og satte mine tanker i gang.

Der er nemlig masser af fordele ved at være fyldt 50 – især set gennem mine faglige briller som pensionsmægler. Mange mennesker i 50’erne er f.eks. nået til et punkt i livet, hvor der er mere luft i økonomien, fordi børnene er flyttet hjemmefra, lønnen er høj og friværdien i boligen er ved at være ganske fornuftig. Samtidig er der stadig god tid til at spare op til pensionslivet. Alligevel synes mange, at det er uoverskueligt at finde ud, hvordan man får råd til sit fremtidige liv som pensionist.

For at gøre det så overskueligt for dig som muligt, har jeg samlet 5 konkrete råd til, hvad du skal begynde at tænke over, når du har under 10 år tilbage af dit arbejdsliv.


1. Reflektér over og sæt derefter ord på, hvilke drømme du har til din tilværelse som pensionist

Tal med din ægtefælle og venner om dine fremtidsønsker. Det styrker processen for, at du stille og roligt nærmer dig en retning for, hvor dine drømme skal lede dig hen. Tag evt. samtalen igen efter noget tid – jo skarpere du er omkring dine drømme for et godt pensionsliv, des nemmere bliver det at vide, hvor langt din pensionsopsparing rækker. En GPS virker jo også bedst, når du kan indtaste en destination, ikk?

2. Skab dig en identitet, som ikke kun omhandler dit arbejde

I mit arbejde som pensionsmægler har jeg erfaret, hvordan rigtig mange mennesker oplever, at tomheden efter et langt arbejdsliv kan være øredøvende, når hele ens identitet er bundet op på faglige udfordringer og et meningsfuldt arbejde. Her har kvinder typisk nemmere ved at omstille sig til deres nye tilværelse, mens mange mænd kan finde det svært. Derfor anbefaler jeg tit mine kunder, at de sørger for at holde sig aktive – både fysisk og socialt. Ved at omgås andre mennesker i f.eks. foreninger får man nemlig stimuleret sin sociale intelligens, hvilket styrker ens fantasi og giver ny inspiration.

3. Overvej din boligsituation – skal du flytte eller blive boende

Din bolig giver dig ikke bare tag over hovedet. Den er også afgørende for din trivsel og økonomi. Derfor er det vigtigt, at du overvejer, hvordan du ønsker at bo, når du nærmer dig din pension. Tænk nogle år ud i fremtiden og overvej, om du kan se dig selv blive ældre dér, hvor du bor i dag, eller om du måske vil blive gladere ved at flytte til noget mindre.

4. Undgå at begrænse dig i dine muligheder for et godt pensionsliv

Jeg oplever ofte kunder sige ”Jeg SKAL jo blive ved med at arbejde, indtil jeg bliver folkepensionist” – i forestillingen om, at der ikke er råd før. Men hvad nu, hvis du har råd til at gå fra tidligere? Mange mennesker har mange flere penge til rådighed, end de lige går og regner med, fordi de ikke har et overblik over deres forskellige pensionsopsparinger, friværdi i huset og opsparing i investeringer og værdipapirer.

5. Lad ikke dine tanker og forberedelse gå til spilde – få skabt det fulde overblik

Når først du er i gang med at tænke over dit pensionsliv, kan ideer, tanker og drømme let blive svære at tøjle. Desværre oplever jeg tit kunder, som ikke har tænkt over deres muligheder tids nok. Det kan f.eks. være, at den friværdi, der var planlagt til at forsøde pensionstilværelsen, pludselig ikke kan belånes alligevel.

Derfor anbefaler jeg, at du allerede nu begynder at forholde dig konkret til din situation. Her kan en komplet gennemgang af din økonomi- og pensionsforhold give dig et visuelt konkret overblik over, hvor mange penge du har til at udleve dine drømme. Med adskillige år til at din pensionstilværelse starter, har du nemlig stadig god mulighed for at lave ændringer i din økonomi – hvad end det drejer sig om for dig at øge din pensionsopsparing, dine frie midler eller på anden vis sikre, at din samlede økonomi forbliver så fleksibel som mulig.

Så kan du føle dig tryg ved, at en faglig kompetent rådgiver med stor økonomisk indsigt præsenterer alle muligheder for dig, så du er bedre i stand til at træffe netop de valg, der sikrer dig et pensionsliv lige efter dine drømme.

Vil du vide, hvordan du får mest muligt ud af din økonomi?

Så tilbyder vi i Söderberg & Partners dig et rådgivningskoncept kaldet Værdiplanlægning. Her får du uvildig rådgivning om, hvordan du sikrer dig selv og din husstand et pensionsliv, hvor alle jeres muligheder bliver optimeret, præcis som I ønsker.

Kontakt os