Skip to main content Skip to main navigation

Nyt pensionsudspil – hvad betyder det for dig?

Nyt pensionsudspil – hvad betyder det for dig?

15 januar · 2018

”Flere år på arbejdsmarkedet” hedder det lovforslag, regeringen netop har vedtaget. Det kommer til at betyde en række ændringer for din pension uanset alder.

Nu kan det betale sig for ældre at spare op

Der har længe været debat i medierne, om det for den ældre del af befolkningen kunne betale sig at spare yderligere op til pension. De såkaldte samspilsproblemer bevirkede nemlig, at nogle pensionskunder blev modregnet i folkepension, ældrecheck og andre ydelser, så de mistede flere penge, end de havde indbetalt.

Det er der nu lavet om på. Første del af det nye pensionsudspil handler nemlig om at forbedre vilkårene for den del af opsparingen, som ligger tæt på pensionering ved at tillade højere indbetalinger på aldersopsparingen uden modregning.

Tidligere kunne man indbetale 29.600 kr. om året, uden det medførte modregning. Fremover kan der indbetales 46.000 kr. (2018) om året. Beløbet stiger 1.000 kroner om året frem til 2023. Muligheden for at indbetale det høje beløb har man dog først, når der er mindre end fem år til folkepension. Inden er det kun muligt at indbetale 5.100 kr. årligt (2018) på en aldersopsparing.

Fremadrettet kan man også selv vælge, om man ønsker sin aldersopsparing udbetalt som en engangsudbetaling, rateudbetaling eller som livslang pension. Tidligere kunne aldersforsikringen kun udbetales som engangsudbetaling. Dog skal man være opmærksom på, at såfremt man vælger at få aldersopsparingen udbetalt som rateudbetaling eller livslang pension, modregnes udbetalingerne i folkepensionen.

Med en aldersforsikring er det dog vigtigt at have in mente, at hvis man selv eller ens ægtefælle modtager offentlige ydelser, som er indkomstafhængige, kan indbetalingerne på en aldersopsparing potentielt mindske disse ydelser, da aldersopsparingen betragtes som en øget indkomst til husstanden.

Udbetalingstidspunkt – vigtigt ved jobskifte

Der er også sket ændringer for, hvornår man kan få udbetalt sin pension. For pensionsordninger oprettet før 1. maj 2007, har man mulighed for udbetaling, når man fylder 60 år. Pensionsopsparinger oprettet efter 1. maj 2007 og før 2018 kan udbetales, fem år før pensionsalderen. Pensionsopsparinger oprettet efter 1. januar 2018 kan udbetales tre år før pensionsalderen.

Skifter man job, eller hvis virksomheden, man er ansat i, vælger en ny pensionsleverandør, er det vigtigt, at man straks flytter sin gamle ordning med sig til det nye pensionsselskab for at beholde sine rettigheder til tidligere udbetaling af sin pension.

Hvornår man når pensionsalderen afhænger af ens nuværende alder. For ordninger oprettet efter maj 2017 følger udbetalingen den pensionsalder, der er gældende for den enkelte. Da der er planer om at hæve folkepensionsalderen med et år hver femte år, indtil folkepensionsalderen er så høj, at man i gennemsnit har 15 år som folkepensionist, betyder dette, at jo yngre man er, jo ældre skal man være for at nå pensionsalderen.

De nye udspil er kun første del af ændringerne. De løser ikke til fulde samspilsproblemet, og til foråret forhandles anden del af udspillet på plads, hvor blandt andet en løsning af samspilsproblemet står på dagsordenen.

Faktaboks

PENSIONSREFORMEN – DEL 1

Folketinget har pr. 01.01.2018 vedtaget nye regler på pensionsområdet. Nedenfor kan du læse en kort beskrivelse af de væsentligste ændringer:

Udbetalingsperioden for ratepensioner forlænges fra i dag 10 - 25 år til 10 - 30 år – dette giver mulighed for udbetaling af pension i helt op til 30 år.

Udbetaling af pension før folkepensionsalder er muligt fra 5 år før folkepensionsalderen eller fra 60 år (ved pensionsordninger oprettet før 01.05.2007)

For nye pensionsordninger efter den 01.01.2018 ændres reglerne og muligheden for udbetaling nedsættes til 3 år før folkepensionsalderen.

Hvis man overfører sit depot fra en pensionsordning oprettet før 01.01.2018 ved jobskifte eller ved virksomhedens skift af pensionsleverandør, betragtes den nye pensionsordning som etableret før 01.01.2018 og man bibeholder 5 års reglen og evt. 60 års reglen.

Vær opmærksom på, at der gælder særlige regler for udbetalingsalderen for personer født mellem 1. januar 1959 og 31. december 1962.

Aldersopsparing, som er en sumudbetaling uden fradrag for indbetaling og ingen skat ved udbetaling, har hidtil haft en maksimumindbetaling på 29.600 kr. om året. 

Pr. 01.01.2018 nedsættes dette maksimum til 5.100 kr.

Hvis man har mindre end 5 år til folkepensionsalderen, har man mulighed for at forhøje beløbet til 46.000 kr. (2018), som nu kan indbetales på ordninger med sum-, rate- eller livrenteudbetalinger.

PENSIONSREFORMEN – DEL 2

Vil omfatte samspilsregler i forhold til folkepensionen og andre tilskud, samt øge fordelene ved indbetaling på en pensionsopsparing. Del 2 forventes at blive vedtaget i foråret 2018 og når vi kender udfaldet, vil vi udsende en ny informationsskrivelse.

Sparer du rigtigt op til din alderdom?

26 marts · 2019

Det er yderst vigtigt at spare op til alderdommen på den rigtige måde. Det handler om at sikre sig adgang til formuen, mens du kan omsætte den. Sagt med andre ord, køb de røde bøffer, mens du kan tygge dem. Men hvordan gør man det bedst?

Økonomisk fleksibilitet er nøgleordet og for at opnå dette, skal du fordele din opsparing på flere måder. Den største fleksibilitet opnår du ved at have en pensionsordning i kombination med en fri formue, som du selv kan vælge hvor og hvornår, du vil forbruge.

Den perfekte løsning

En kombination af at have en formue, som du kan hæve som et engangsbeløb sammen med en løbende tidsbegrænset pension samt en livsvarig pension er, efter mine klare overbevisning, det mest optimale. Her sikrer du dig adgang til formuen, når du skal bruge den og har samtidig en økonomisk buffer, du kan regulere på. Derudover er du sikret en livslang indtægt, som kan dække dit indtægtsbehov livet igennem. Forbruget falder for de fleste med alderen, så du skal sikre, at du kan få glæde af en højere pensionsindtægt de 10-15 første år af dit pensionistliv kombineret med en livslang pension.

Opsparing i mursten – er det en god idé?

Den store fordel ved at anvende en traditionel pensionsopsparing er, at det afkast du, opnår på denne opsparingstype kun beskattes med en pensionsafkastskat (PAL-skat) på 15,3%. Sparer du tilsvarende op på en almindelig konto eller depot i banken, skal du som minimum betale 27% i afkastskat.

Mange danskere er opsat på at få betalt deres gæld ud af huset, inden de skal gå på pension. Dette er ikke nødvendigvis den mest optimale pensionsopsparing. Flere oplever nemlig i dag, at det er blevet mere vanskeligt at blive godkendt af realkreditinstituttet til at få et såkaldt ”nedsparingslån” i boligens friværdi. I mange tilfælde kan det betyde, at huset skal sælges for at få frigjort opsparingen i boligen, hvilket langt fra alle boligejere er begejstret for. Derfor skal du tænke på, at din opsparing skal placeres et sted, hvor du selv kan komme til pengene uden at være afhængig af en bank eller kreditinstitut.

 

"Køb de røde bøffer, mens du kan tygge dem. Men hvordan gør man det?"
Anders Valdemar Juhl

Har du valgt det rigtige opsparingsprodukt?

Hvis du allerede har været fornuftig og har en traditionel pensionsopsparing, har valget af pensionsprodukt stor betydning for din økonomi.

  • Er din indtægt under 513.400 kr. kr. (2019)?

    Hvis du ikke betaler topskat, vil det være en fordel for dig først at spare op på en aldersopsparing, som sikrer at din opsparing ikke bliver modregnet i de offentlige ydelser. Dernæst vil det være en fordel at supplere med en ratepension og eventuelt en livsvarig livrente.

    Du har ikke fradrag for indbetaling på en aldersopsparing, til gengæld er engangsudbetalingen skattefri. Du har glæde af en lav pensionsafkastskat (PAL-skat) på 15,3 %, som ligeledes gælder de andre pensionsprodukter. Har du mere end 5 år til du bliver folkepensionist kan du indbetale max 5.200 kr. på en aldersopsparing. Hvis du har mindre end 5 år til du bliver folkepensionist kan du i 2019 indbetale op til 48.000 kr.
  • Er din indtægt over 513.400 kr. kr. (2019):

    Betaler du topskat kan du med fordel betale ind på en ratepension og udskyde topskatten til en bundskat, når du skal hæve din pension. Det giver en skattegevinst på ca. 56% til en bundskat på ca. 36,5% såfremt din årlige pensionsindtægt kan holde sig under topskattegrænsen på dette tidspunkt.

    Ønsker du en kombination af livslang pension, vil det være et godt supplement med en livsvarig livrente, som udbetales så længe, du lever. Ønsker du at sikre dine nærmeste, inden du er startet med at hæve livrenten, kan du tilkøbe en garanti, som samtidig vil reducere størrelsen af livrenten.

 

Genkender du som selvstændig disse 3 udbredte pensionsmyter?

20 marts · 2019

Som selvstændig virksomhedsejer har du friheden til at vælge selv. Det gælder også, når det kommer til din pensionsopsparing. Men desværre er der rigtig mange selvstændige, som slet ikke eller kun i begrænset omfang sparer op til deres pensionistliv. I denne artikel punkterer vores pensionsmægler Kim Trebbien de tre mest udbredte pensionsmyter, som ofte eksisterer blandt selvstændige og som forhindrer dem i at spare nok op til deres alderdom.

Programmer som Løvens Hule, Min første million og Vejen til Seier sætter i disse år i stigende grad fokus på de selvstændige virksomhedsejere, som tjener millioner af kroner på baggrund af deres forretningsideer. Det er fortællinger i bedste sendetid om, hvordan man forvandler vand til vin.

Men det er langt fra altid så rosenrødt. For tal fra brancheorganisationen Forsikring og Pension viser nemlig, at det i 2016 kun var knap 35% af alle selvstændige i Danmark, som sparede op til deres alderdom. Det vil for en stor gruppe af de selvstændige, som ikke lægger penge til side til deres pensionisttilværelse betyde en væsentligt lavere indkomst, når de går på pension.

I mit job som pensionsmægler har jeg specialiseret mig i pensionsrådgivning af selvstændige virksomhedsejere. Her møder jeg dagligt selvstændige, som hellere vil investere deres penge i egen virksomhed end sætte dem ind på en pensionsopsparing. Deres beslutning bunder typisk i en række myter og misforståelser, som i sidste ende kan resultere i, at de økonomisk vil være ret dårligt stillet, når de går på pension.

Jeg har samlet et par stykker af myterne her i håbet om at punktere dem og gøre dig som virksomhedsejer klogere på, hvad der er op og ned. Derudover får du også tre konkrete pensionsråd, så du kan blive skarpere på, hvordan du får mest muligt ud af dine penge.

 

  1. ”Jeg kan sagtens leve af indtægterne fra min virksomhed, så jeg behøver ikke spare op til min alderdom.”

Det er desværre en særlig sejlivet myte, som betyder, at mange selvstændige vælger at investere mange af deres penge i egen virksomhed. Men det er ikke altid den sikreste vej til et trygt pensionistliv. Det er nemlig kun et fåtal af virksomhedsejere, som reelt kan leve af indtægterne fra et virksomhedssalg.

I stedet bliver mange selvstændige slemt skuffet, når de finder ud af, at overskuddet fra et salg langt fra lever op til deres forventninger. Endnu flere virksomhedsejere ser sig tvunget til at dreje nøglen om eller overdrage til den næste generation uden nogen egentlig salgsværdi. Det samme kan meget vel ske for dig.

Derfor er det afgørende, at du vælger netop den pensionsordning, som både tilgodeser dine muligheder nu, og samtidig giver dig et økonomisk råderum til at leve det liv, du drømmer om, når du går på pension.

 

  1. ”Det er aaaalt for dyrt at oprette en pensionsordning. Det har jeg ikke råd til som selvstændig!”

Har du råd til at lade være? En pensionsordning kommer dig ikke kun til gode, når det bliver din tur til at gå på pension. Den fungerer også som et økonomisk sikkerhedsnet for dig og din virksomhed i tilfælde af, at du ligesom hver 5. dansker bliver alvorligt syg. En pensionsordning kan sikre, at du bliver hurtigt behandlet ved sygdom. Derudover kan den også erstatte din løn helt frem til pensionsalderen, såfremt din sygdom gør, at du mister din erhvervsevne.

Men sygdom kan ikke kun påvirke dit evne til at arbejde. Det kan også få seriøse økonomiske konsekvenser for dit firma. Du kan risikere at miste dine kunder, hvilket påvirker dit overskud negativt. Derfor er det vigtigt, at du vælger de rigtige forsikringer til dit behov, så du forhindrer, at et langvarigt sygdomsforløb spiser af både din private og firmaets økonomi.

Myten om de dyre pensionsordninger stammer fra den måde, hvorpå bankerne og pensionsselskaberne rådgiver dig som kunde. Selvfølgelig skal du spare op. Det er bare vigtigt, at det sker med dig og dit behov i fokus. Til forskel fra en uvildig mægler er deres fornemmeste opgave nemlig at sælge dig så meget og mange af deres produkter som muligt.

Sandheden er dog, at du har flere opsparingsmuligheder at vælge imellem. For at sikre dig selv bedst muligt, er det mest optimalt, at du spreder dine økonomiske midler. Det kan eksempelvis være gennem arv, friværdi i dit hus, investeringer bundet til din virksomhed og frie midler. På den måde undgår du, at enten du eller din ægtefælle bliver modregnet i jeres folkepension. Så meget desto vigtigere er det, at du ved præcist, hvor dine penge giver dig det største afkast. Den rette fordeling gør dig uafhængig og giver dig et udbytte, som typisk ligger på ca. 1 årsløn.

 

  1. ”Min indkomst svinger for meget til, at det giver mening at have en ufleksibel pensionsopsparing.”

Det er en myte, at du ikke både kan have en god pensionsordning og dækkende forsikringer ved sygdom, hvis din indkomst svinger fra år til år. Det er klart, at du naturligvis ikke kan foretage høje indbetalinger til din pension i de år, hvor du måske ikke har så høj en indkomst. Det er et almindeligt problem blandt mange af de selvstændige, som jeg møder til daglig. Men det er der heldigvis råd for.

For der findes heldigvis pensionsordninger særligt målrettet dig, som er selvstændig virksomhedsejer.

Du kan eksempelvis vælge enten at have dine:

  1. Forsikringer i ét selskab og din pensionsopsparing i et andet.

I perioder hvor din indkomst er lavere end normalt, giver det dig mulighed for at stoppe indbetalingen til din pensionsordning, mens du stadig bevarer din og din families økonomiske tryghed ved sygdom eller død.

  1. Forsikringer og pension samlet i ét selskab.
    Du kan også vælge i stedet at samle din pensionsordning og forsikringer i et selskab, som giver dig mulighed at springe et eller to års pensionsindbetalinger over, hvis dit økonomiske råderum er lavere i en periode.

I både løsning 1 og 2 bevarer du kontrollen over dine forsikringer, som giver dig den økonomiske tryghed, samtidig med, at du kun indbetaler så meget til din pensionsordning, som du har mulighed for. Begge løsninger er så fleksibelt indrettet, at du som selvstændig kan få stor udbytte af dem.

Et par pensionsråd til dig, som er selvstændig

Hvad end du er selvstændig eller lønmodtager, er det en god idé at overveje, hvilke drømme du har for dit pensionistliv, og om du har råd til at udleve dem.

Derfor har jeg samlet et par gode råd, så du kan blive klogere på, hvordan du får mest muligt ud af dine penge.

  • Dan dig et overblik over dine aktuelle pensions- og forsikringsforhold på pensionsinfo.dk
  • Spred dine økonomiske midler via flere typer opsparingsmuligheder som pensionsordninger, frie midler og investeringsformer
  • Få en uvildig pensionsmægler til at rådgive dig i, hvad der er bedst for lige præcis dig

 

Har du svært ved at gennemskue, hvilke muligheder, der vil passe dine ønsker og drømme bedst?

Så kontakt mig for en uforpligtende samtale om dine behov på tlf. 51370408 eller e-mail kim.trebbien@soderbergpartners.dk.

Ekspertens råd: Sådan får du en god pensionsopsparing

2 januar · 2019

Hvordan får jeg mest ud af min pensionsopsparing? Det er ét af de spørgsmål, jeg som pensionsdirektør oftest bliver stillet, når jeg til middagsselskaber fortæller, hvad jeg laver til hverdag. Men ligesom så meget andet findes der ikke kun ét korrekt svar. Folks pensioner og opsparinger er nemlig lige så forskellige og individuelt sammensat, som der er mennesker i Danmark.

Heldigvis findes der dog nogle enkle tommelfingerregler, man kan forholde sig efter. Jeg har samlet fire af dem herunder:

  1. Saml hvad samles kan

    De fleste mennesker oplever igennem et langt arbejdsliv at skifte job – mange af os endda flere gange. I den forbindelse kan man også opleve, at ens nye arbejdsgiver bruger et andet pensionsselskab end ens forrige arbejdsgiver. Men det er ofte en dyr løsning at have sine pensioner spredt blandt flere selskaber. Derfor anbefaler jeg, at man så vidt muligt samler sine pensioner i så få pensionsselskaber som muligt.

  2. Maldiverne eller Maribo

    Drømmer du om at bruge dit fremtidige pensionistliv på at sidde under en palme med en kold kokosnød i hånden? Og skal du blive boende i huset, eller vil du hellere flytte til noget mindre? Der findes mange måder at leve sit liv på, når man rammer pensionsalderen. For at du kan få mest ud af dine penge, er det vigtigt, at du overvejer, hvad du vil med dit liv, når du går på pension.

  3. Hvad vil du risikere?

    Efter mange år i pensionsbranchen har jeg måtte erkende, at man tit kan trække en lige linje mellem folks interesse for og viden om deres egne pensionsopsparinger. Mange mennesker ved nemlig typisk ikke, hvordan deres pensionsmidler er investeret. Og det er en skam, for du kan risikere at gå glip af mange penge. Derfor anbefaler jeg, at du vurderer din risiko og gør dig nogle seriøse overvejelser om, hvor høj en risiko du ønsker at have på din pension.

    Ønsker du eksempelvis selv at investere dine penge? Så skal du blot være opmærksom på, at du selv bærer ansvaret for at følge med i, hvordan din investering klarer sig – både hvad angår omkostninger og afkast.

    Det kan også være, at du hellere vil lade dit pensionsselskab stå for at investere dine penge. Det kræver dog stadig, at du er opmærksom på, hvordan dine investeringer administreres, og at du ikke betaler selskabet for meget for at håndtere dine investeringer.

    En anden god idé er at tænke over, hvornår du ønsker at nedtrappe risikoen på dine investeringer. Nogen mennesker ønsker at have så lav en risiko som muligt, når de nærmer sig pensionsalderen. Faktum er dog, at det netop er i slutningen af dit arbejdsliv, at du har den største opsparing og derfor kan udnytte et positivt afkast bedst muligt.

  4. Mange bække små...

    … gør en stor å. Det sagde min kloge bedstemor altid til mine søskende og jeg, når hun åbnede pungen og gav os hver en 5 krone. Jeg kan kun give hende ret, men det skyldes ikke udelukkende vores familiære bånd. Der kan nemlig være mange penge at hente, hvis du hæver din månedlige pensionsindbetaling. Jo før du hæver dine indbetalinger, jo mindre behøver du forhøje med. Har du f.eks. 20 år tilbage på arbejdsmarkedet, kan 1.000 kr. mere om måneden sikre dig små 500.000 kr. ekstra, når du går på pension. Derfor anbefaler jeg, at du løbende vurderer, om du indbetaler nok til din pension, og om din nuværende løsning stadig er den bedste for dig.

     

    Har du brug for professionel rådgivning om din pension? Så tøv ikke med at kontakte mig eller mine kolleger.