Skip to main content Skip to main navigation

5 gode råd om din opsparing

5 gode råd om din opsparing

9 januar · 2018

Vi danskere sparer i gennemsnit mange penge op til vores alderdom i forhold til så mange andre lande vi kan sammenligne os med. Ofte er pensionsopsparing implementeret som en naturlig del af en lønaftale.

Faktum er bare at alt for mange danskere sparer op i blinde og ikke forholder sig kritisk til hvordan deres opsparing bliver forvaltet eller hvilken opsparingsløsning de har valgt. Pressen og pensionsbranchen gør sit for at oplyse om forskellige investeringsprodukter og risici man kan vælge imellem men kun ganske få får selv taget stilling.

I dag oplever jeg som pensionsmægler alt for mange penge står uhensigtsmæssigt placeret enten i form af en kontantrente som er meget lav eller i nogle investeringsprodukter hvor afkastet er alt for lavt i forhold den pris du betaler for at lade pensionsselskabet investere dine penge.

Pensionsselskaberne og bankerne lever primært af at forvalte dine penge og skal tjene penge på dine penge. Derfor er det vigtigt at du forholder dig kritisk til de investeringspuljer du bliver tilbudt af pensionsselskabet. Du kan tjene mange penge ved at opsøge uvildig pensionsrådgivning og derved få adgang til investeringsprodukter hvor du opnår et attraktivt markedsafkast til en fair pris. Alt dette får stor betydning for hvad du i sidste ende kan få at leve og opleve for.

Spar mere op eller betal hurtigere af på din gæld?

Det er et typisk spørgsmål jeg bliver stillet i forbindelse med en individuel pensionsrådgivning. Det har altid været en god ting at sprede sin opsparing så ikke alle æg ligges i samme kurv.

I dag oplever jeg mange tilfælde hvor danskerne har betragtet deres ejerbolig som en del af den formue de senere skal leve af som pensionist.  De har primært haft fokus på at betale af på deres gæld så hurtigt som muligt på bekostning af der ikke er betalt så meget ind på pensionsopsparingen. Dette kan senere få store økonomiske konsekvenser for den enkelte og i værste tilfælde resultere i at man havner i en økonomisk låst situation. 

 

Som pensionsmægler oplever jeg desværre, at alt for mange danskere sparer op i blinde og ikke forholder sig kritisk til hvordan deres opsparing bliver forvaltet eller hvilken opsparingsløsning de har valgt.
Anders Valdemar Juhl

Kan du låne penge i din boligs friværdi?

I dag har bankerne i stor udstrækning overtaget ejerskabet af kreditforeningsselskaberne. Derfor bliver du kreditvurderet af bankerne om du kan få tilbudt et tillægslån i din friværdi. Hvis ikke du har sparet tilstrækkeligt op til din alderdom kan dette betyde at kreditforeningen ikke kan tilbyde dig et såkaldt friværdilån også kaldt nedsparingslån selvom du kan påvise der er en friværdi på fx 2 mio. kr. i din bolig.

I sidste ende kan det betyde, at du må sælge boligen for at få frigjort din friværdi til at leve for. Det samme oplever jeg når ældre ansøger om forlængelse af afdragsfriheden på deres realkreditlån og får afslag.

Det er derfor meget vigtigt at du planlægger din pensionsopsparing meget omhyggeligt og sikrer dig selv og dine nærmeste den maksimale økonomiske fleksibilitet. Det er vigtigt at du timer tidspunktet rigtigt for hvilken lånetype du ønsker i din bolig både nu og på længere sigt. Det er trods alt nemmere at låne i sin bolig medens man stadig er tilknyttet arbejdsmarkedet, hvorfor en evt. tillægsbelåning vil være mere tilgængelig inden du er gået på pension. Når du skal skabe dig en økonomisk fleksibel pensionsplan skal du huske at pengene skal ligges ned i ”æsker” som du ved kan åbnes igen.

”Boligæsken” kan være en udfordring at få åbnet igen med mindre du vil sælge eller du har en stor pensionsformue som opfylder bankernes kriterium for at låne dig penge i din ejerbolig.

Hvad betyder den nye pensionsreform for dig?

Den nye pensionsreform har ændret lidt på følgende forhold:

 Hvis du opretter en ny pensionsordning vil du tidligst kunne påbegynde udbetaling fra denne 3 år før du er berettiget til at modtage folkepension mod tidligere 5 år. Derfor er det også vigtigt du er opmærksom på at hvis du har ordninger som er etableret før 1. januar 2018 at du får videreført denne rettighed på den nye pensionsordning. Hvis du fx skifter job og kommer ind i en ny pensionsaftale vil det være en god løsning for de fleste at den gamle ordning fra tidligere ansættelse bliver sammenlagt med den nye ordning og derved bevarer rettigheden til at du kan hæve pensionen tidligere.

Pensionsordninger som er etableret før 1. maj 2007 kan allerede påbegyndes fra den dag, du fylder 60 år.

 

Aldersopsparing

Her kan du nu 5 år inden du er folkepensionist indbetale op til 46.000 kr. om året på en aldersopsparing. Denne pensionstype er attraktiv for dem der ikke betaler topskat, og modregnes ikke i de offentlige ydelser. De nye regler skal gøre det mere attraktivt at indbetale ekstra til pension umiddelbart inden du er berettiget til at modtage folkepension. Hvis ikke du opfylder ovenstående kan du på en aldersopsparing maksimalt indbetale 5.100 kr. pr. år på din aldersopsparing mod tidligere 29.600 kr. (2017)

Ratepension

Her er de nye regler at din ratepension kan udbetales over en længere årrække end tidligere. De nye regler betyder at din ratepension kan udbetales fra 10 år op til maksimalt 30 år mod tidligere 25 år. Dette giver også mulighed for at få glæde af sin ratepension i flere og vil give større økonomisk fleksibilitet.

5 gode råd om din opsparing

  1. Sørg for minimum hvert 3. år at få tilpasset din opsparingsplan så du samtidig forholder dig til om din formue bliver forvaltet på en attraktiv måde – søg uvildig rådgivning hvis du er i tvivl eller har brug for en second opinion
  2. Dit behov for dækning ved død, sygdom ændres løbende og derfor skal du sikre dine pensionsdækninger bliver løbende ajourført til dit aktuelle behov.
  3. Undgå klatpensioner - saml dine pensionsordninger løbende – således undgår du unødige policegebyrer og administrationsomkostninger som spiser af din opsparing således vil du også kunne videreføre din rettighed til at hæve din pensionsordning efter de nye regler
  4. Søg uvildig rådgivning når du skal fastlægge en pensionsplan.
  5. Husk at begunstige de rigtige personer som du ønsker skal arve efter dig – alt for mange glemmer at ændre på begunstigelserne og så kan det ende med at pengene lander i de forkerte hænder.

 

Er din virksomhed forsikret godt nok mod cyberkriminalitet?

14 februar · 2019

Den digitale udvikling bliver i stigende grad en integreret del af vores hverdag. En udvikling som åbner døre og skaber spændende forretningsmuligheder for virksomheder verden over. Men den digitale udvikling medfører desværre også en række nye trusler.

Phishing, malware, hacking og CEO fraud er noget, som rammer rigtig mange danske virksomheder. Center for Cybersikkerhed vurderer i deres trusselsrapport fra 2018, at der er en betydelig trussel for cyberkriminalitet, hvor formålet er at afpresse penge fra både virksomheder og myndigheder. Derudover vurderes det at, ”der er cyberkriminelle netværk, der arbejder organiseret og langsigtet...

Cybertruslen er især rettet mod virksomhedernes netbank, data og IT-systemer. Derfor anbefaler vi som forsikringsmægler, at I som virksomhed sætter IT-sikkerhed på dagsordenen. Også når det kommer til at vælge den rigtige forsikring.

Det bør du overveje, inden du forsikrer din virksomhed

Ingen virksomheder er fuldkommen ens. Derfor har virksomheder typisk også forskellige risiko og forsikringsbehov, når det kommer til IT-sikkerhed. Når I internt i jeres virksomhed skal vurdere, om I er dækket optimalt, bør I først og fremmest identificere de områder, hvor I er i risiko for angreb og herved kan risikere at lide tab. Er jeres virksomhed eksempelvis i høj risiko for at blive offer for databrud og tab af personfølsomme oplysninger? Eller er det i højere grad risikoen for fakturasvindel eller CEO fraud, der vækker bekymring?

Det kan være svært at vurdere, hvor man som virksomhed er mest udsat. Derfor har Erhvervsstyrelsen udarbejdet et digitalt værktøj kaldet Sikkerhedstjekket. Her kan virksomheder gratis tjekke deres eget sikkerhedsniveau og blive klogere på, hvordan de konkret kan fokusere arbejdet med at øge deres IT-sikkerhed.

Tjek din virksomheds IT-sikkerhed


Hvordan dækker en god cyberforsikring?

I 2017 oplevede 1 ud af 3 virksomheder at blive offer for cyberkriminalitet. Det viser en rundspørge foretaget af Dansk Industri blandt 600 medlemsvirksomheder. I 11 % af tilfældene medførte hændelsen et ”betydeligt økonomisk tab” for de indblandede virksomheder. I sådanne tilfælde er det en god idé at være forsikret gennem en cyberforsikring.

En cyberforsikring sikrer, at din virksomhed er godt rustet i tilfælde af et angreb. Derfor vil en god cyberforsikring typisk indeholde de seks dækninger illustreret nedenfor samt muligheden for at kunne kontakte en IT-hotline, hvis din virksomhed bliver udsat for en hændelse.

 

Men en god cyberforsikring dækker ikke kun virksomhedens omkostninger ved tabt fortjeneste. Den bør samtidig også dække udgifterne til teknisk support fra IT-eksperter i arbejdet med at minimere eventuelle følgevirkninger fra et cyberangreb.

 

Når en cyberforsikring ikke er nok

For de fleste virksomheder er det dog ikke tilstrækkeligt kun at tegne en cyberforsikring. I mange tilfælde har cyberangreb nemlig vidtrækkende konsekvenser, som ikke nødvendigvis er dækket under cyberforsikringen. Cyberforsikringen dækker nemlig ikke penge tabt i forbindelse med fakturasvindel eller medarbejderes illegitime pengeoverførsler. Her kan det være en god idé at overveje, om jeres virksomhed i så fald også har behov for yderligere dækninger. Det kan være i form af forsikringer såsom:  

  • Kriminalitetsforsikring
  • Netbankforsikring
  • Bestyrelses- og direktionsansvarsforsikringen

Kriminalitetsforsikring – når tyven er en medarbejder

Jo større en virksomhed, des større er risikoen for, at en medarbejder begår økonomisk kriminalitet mod virksomheden eller dens kunder.

Med en kriminalitetsforsikring er jeres virksomhed sikret i tilfælde af, at en medarbejder eller en tredjemand begår kriminalitet – enten alene eller i samarbejde med andre. Det kan eksempelvis være økonomisk kriminalitet såsom fakturasvindel, databedrageri eller CEO fraud udført af medarbejdere med henblik på egen eller tredjemands vinding.

Dog er det værd at bemærke, at ikke alle forsikringsselskaber dækker CEO fraud. På samme måde er det heller ikke alle selskaber, som dækker CEO fraud med den fulde forsikringssum. Derfor er det vigtigt, at I som forsikringstager tjekker jeres police for dækning og evt. undtagelser.

 

Den digitale tyveknægt går i dine lommer på nettet

I en travl hverdag kan du med en netbank gøre brug af bankens tjenester nemt og enkelt døgnet rundt. Det giver dig samtidig øget fleksibilitet i en tid, hvor mange forretninger foregår digitalt. Desværre er det også et digitalt smuthul til virksomhedens konti for hackere og IT-kriminelle.

Indbrud i danske virksomheders netbanker er et stigende problem og især for små- og mellemstore virksomheder kan det være ensbetydende med konkurs. I sådanne situationer kan du ikke forvente, at din bank yder økonomisk erstatning, hvis hackere får adgang til din netbank og tømmer den.

Det er du derimod sikret gennem nogle cyber- og kriminalitetsforsikringer. Du bør dog være opmærksom på, at disse typer forsikringer kan have en relativ høj selvrisiko. Derfor kan det være en god investering, hvis I som virksomhed i stedet overvejer en selvstændig netbankforsikring.

En netbankforsikring er målrettet de virksomhedskunder, som typisk kun har behov for at forsikre deres netbank.

 

Få dækket bestyrelsens erstatningsansvar

I takt med mediernes stigende fokus på IT-sikkerhed er der også kommet mere fokus på bestyrelsens og direktionens ansvar. Her er det værd at huske på, at uanset om du er bestyrelsesmedlem i en frivillig forening eller bestyrelsesmedlem i en virksomhed kan du blive gjort personlig erstatningsansvarlig i forbindelse med økonomiske beslutninger.

Det gælder eksempelvis, hvis dine beslutninger fører til tab for virksomhedens kreditorer og aktionærer, eller hvis virksomheden går konkurs. Et personligt erstatningsansvar betyder helt konkret at, hver enkelt bestyrelsesmedlem hæfter med deres egne private formuer, hvis der sker en fejl, som bestyrelsen er ansvarlig for.

I relation til cyberangreb og IT-kriminalitet bør du være opmærksom på, at ikke alle cyberforsikringer dækker personlige erstatningskrav mod ledende medarbejdere eller bestyrelsesmedlemmer. I sådanne situationer er det ekstra relevant, at I som virksomhed overvejer, om I også har behov for at tegne en direktions- og bestyrelsesansvarsforsikring, der kan dække disse krav og omkostninger.

Er du i tvivl, hvorvidt din virksomhed er forsikret korrekt og bedst muligt? Så kontakt Head of Special Risk, Carsten Scharff på tlf. 20607343 eller på mail carsten.scharff@soderbergpartners.dk  

Hvordan er dine medarbejdere dækket, hvis deres fly bliver forsinket eller aflyst?

7 februar · 2019

På gatens informationsskærm står der DELAYED med store, røde bogstaver ud for din flyafgang mod Frankfurt. Med forsinkelsen kan du regne dig frem til, at du formentlig ikke når dit fly fra Frankfurt videre til Singapore, hvor du har et møde med en leverandør. En irriterende problemstilling mange forretningsrejsende kan nikke genkendende til.

Danske virksomheder sender årligt deres ejere, ledelser og medarbejdere på forretningsrejser over hele verden. I 2016 udgjorde forretningsrejser eksempelvis 2,5 mio. af danskernes samlede udlandsrejser på 10,6 mio. For 39% af forretningsrejserne indgik fly som det primære transportmiddel viser tal fra Danmarks Statistik.

Når så mange fly skal på vingerne hver dag, kan det ikke undgås, at der af og til opstår forsinkelser. Det var eksempelvis tilfældet i 2018, da flere europæiske lufthavne blev ramt af IT-problemer, hvilket resulterede i forsinkelser og aflysninger for 29.000 flypassagerer. Værre stod det til i 2010, da askeskyen fra den islandske vulkan Eyjafjallajökull tvang fly over hele Europa til at blive på jorden i en uges tid. Her blev mere end 100.000 passagerer forhindret i at komme afsted på deres rejser.

 

Tusindvis af kroner til forskel på forsikringsdækning

Som flypassager kan det være frustrerende at vente på et fly i flere timer – især hvis det i sidste ende betyder, at man risikerer at gå glip af sine forretningsmøder og udgifter til eksempelvis ombooking af fly. Det er heldigvis et problem, man kan forsikre sig mod.

Mange forsikringsselskaber dækker enten forsinkelser og aflysninger som standard, mens det hos andre forsikringsselskaber kræver et aktivt tilvalg. Der kan dog være forskel på hvornår, og hvor meget disse forsikringer dækker.

I vores seneste rejseforsikringsanalyse kunne vi konkludere, at mens nogle forsikringsselskaber dækker den rejsendes udgifter ved flyforsinkelser for op til 5.000 kr., er den maksimale erstatning helt nede på 1.000 kr. blandt andre selskaber. Endvidere viste vores analyse, at nogle forsikringsselskaber først dækkede, når flyet var minimum 4 timer forsinket, mens det hos andre selskaber krævede en tilvalgsdækning.

Det er derfor ikke helt uden betydning om I vælger den ene eller anden rejseforsikring. Der findes nemlig rejseforsikringer til alle typer behov, og derfor anbefaler jeg, at I overvejer hvilke rejsebehov I har i jeres virksomhed.

 

Tre gode råd før du sender dine medarbejdere afsted

Det er formentlig de færreste virksomhedsejere og -direktører, som bruger lige så meget tid, som jeg selv på at tænke over virksomhedens rejseforsikringer og deres dækninger. Derfor har jeg samlet tre forsikringsråd, som du bør tænke over, inden du sender dine medarbejdere på rejser til udlandet.

  1. Tjek om din virksomheds nuværende forsikringspolice matcher den ønskede dækning. Ofte tilbyder forsikringsselskaberne en fin løsning i tilfælde af, at du har behov for at udvide jeres dækning.
  2. Sørg for, at dine medarbejdere har et rejseforsikringskort fra forsikringsselskabet med, når de tager afsted på forretningsrejse.
  3. Sørg for, at dine medarbejdere kender til den valgte dækning for din virksomheds rejseforsikring. Det kan eksempelvis være en god idé at tilføje i personalehåndbogen, hvordan dækningsomfanget er, og hvilke kriterier der gælder, for at forsikringen dækker.

 

Er du i tvivl om, hvorvidt din virksomheds rejseforsikring dækker jeres behov bedst muligt? Så kontakt mig direkte på tlf. 20900106 eller på mail dan.andersen@soderbergpartners.dk.  

Cyberkriminalitet - Tendenser og trusler

29 januar · 2019

Cyberkriminalitet rammer danske virksomheder på tværs af brancher og størrelse som aldrig før. Der er derfor ingen tvivl om, at cyberkriminalitet er kommet for at blive. Så hvilke tendenser kan vi så forvente os af året 2019? Det giver jeg mit bud på her.

Som Head of Special Risk i Söderberg & Partners rådgiver jeg mange danske og udenlandske virksomheder i, hvordan man sikrer sig bedst mod de økonomiske følger forårsaget af cyberkriminalitet. Her oplever jeg en tydelig tendens for, hvordan den digitale og teknologiske udvikling bliver en stadig mere integreret og nødvendig del af deres hverdag. En samfundsudvikling som IT-kriminelle nyder godt af. Derfor kommer det heller ikke som en overraskelse, når PWC i deres cybercrime undersøgelse for 2018 konkluderer, at 70% af respondenterne indenfor den private sektor bekymrer sig mere om cybertrusler mod deres virksomhed nu end for 12 måneder siden.

Men først skal vi kigge nærmere på, hvilken indflydelse cyberkriminalitet og herunder især GDPR havde i 2018.

Databrud og bødestraffe

2018 blev året, hvor mange virksomheder for alvor stiftede bekendtskab med GDPR, underretningspligten ved eventuelle databrud og hvilke økonomiske konsekvenser, det kan have, hvis man ikke overholder retningslinjerne for håndtering af persondata.

Mange virksomheder havde frygtet de økonomiske konsekvenser. Frygten var muligvis ikke helt velbegrundet, for indtil videre er der kun udstedt fire bøder.

  1. Den første bøde blev udstedt af det østrigske datatilsyn til en iværksættervirksomhed for at videoovervåge en del af det offentlige fortov foran virksomheden, hvilket er i strid med TV-overvågningsloven. Bøden lød på EUR 4.800,-
  2. Den anden bøde gik til et offentligt hospital i Portugal, som fik i alt tre bøder for ikke at leve op til deres ansvar som datakontroller og herved sikre deres patienters data. Det kom samlet til koste dem EUR 400.000,-
  3. Den tredje bøde blev udstedt til en tysk social medie platform, som i sommeren 2018 var udsat for et hackerangreb. Her blev 808.000 e-mailadresser lækket sammen med 1.800.000 brugernavne og passwords. Virksomheden blev påbudt at betale en bøde på EUR 20.000,-
  4. Fjerde bøde blev udstedt til Google af det franske datatilsyn i starten af 2019 for løbende at have forbrudt sig mod GDPR. Bøden er den hidtil største og lyder på svimlende DKK 370 millioner.

Til trods for det hidtil lave antal bødestraffe er det min vurdering, at vi fremover kommer til at opleve en markant stigning i både Danmark og resten af verden. Det skyldes, at der i øjeblikket er flere igangværende sager. Derudover forventes det, at datatilsyn i flere lande, herunder også det danske, agter at sende flere sager om brud på persondata til politi- og anklagemyndigheder inden længe.

Danske virksomheder i højrisiko for IT-kriminalitet

Derudover var 2018 også året, hvor adskillige virksomheder verden over blev udsat for datalæk. Værst gik det udover hotelkæden Marriott, som fik lækket personfølsomme oplysninger på vegne af en halv milliard kunder. Facebook havde ligeledes et hårdt år med to større databrud med henholdsvis 50 mio. og 29 mio. brugerdata, mens 5 mio. kunder blev ofre for hackeres cyberangreb mod Amazon.

I deres 2018-rapport om cybertruslen mod Danmark vurderer Center for Cybersikkerhed, at risikoen for cyber spionage mod danske virksomheder og myndigheder er høj. Den samme høje vurdering giver de risikoen for, at danske virksomheder og myndigheder udsættes for IT-kriminalitet som eksempelvis ransomware og CEO fraud, hvor den økonomiske vinding er formålet. Den udmelding støttes ligeledes op af World Economic Forum, som i deres Global Risk report 2019 angiver cyberangreb, datatyveri og bedrageri i top 5 over de mest sandsynlige risici for virksomheder.

Der er dog forskel på deres vurderinger og antallet af reelle angreb. Således viser en 2018 cyber undersøgelse foretaget af PwC blandt danske og norske virksomheder, at 38 % af de adspurgte respondenter havde været udsat for finansiel IT-kriminalitet som eksempelvis CEO fraud. 48 % har oplevet virusangreb, hvorimod 71 % har været offer for phising angreb.

Analysen angiver samtidig et væsentligt fald i antallet af ransomware angreb sammenlignet med 2017. Således var der i 2018 24% ransomware angreb sammenlignet med 58% året før. Faldet kan skyldes, at virksomhederne er blevet bedre til at sikre sig mod denne type angreb.

Det klarer vores IT-afdeling…

Sådan er der desværre stadig mange virksomheder, der tænker om deres interne håndtering af cybertrusler. Eksempelvis viser PwC’s egen cyber undersøgelse for 2018, at 66 % af respondenterne har tillid til, at topledelsen i deres respektive virksomheder har fokus på balancen mellem cybertrusler og investeringer i cybersikkerhed. Året før var det tal oppe på 72 %.

I den forbindelse vurderer PwC da også, at ”de virksomheder, vi ser, som håndterer cybertrusler bedst, har involveret ledelsen i at få risikovurderet virksomhedens aktiver som grundlagt for en prioritering af de nødvendige sikkerhedstiltag”. Den udmelding kan jeg som forsikringsspecialist på cyberområdet kun bakke op omkring. En proaktiv dialog mellem topledelsen og IT-afdelingen er alfa omega for, hvor godt man som virksomhed formår at beskytte sig mod eventuelle cyberrisici. Desuden er det i øvrigt virksomhedens ledelse, der sidder med det overordnede ansvar for, at virksomheden overholder de gældende direktiver inden for bl.a. GDPR.

Disse undersøgelser gør det svært at anfægte, at trusselsbilledet og frygten for at blive en del af statistikken om cyberkriminalitet fylder stadig mere blandt danske virksomheder og myndigheder. Myndighedernes vurdering af trusselsniveauet understreger ligeledes behovet for forebyggende IT-sikkerhed, IT-politikker og især kontrolprocedurer i forbindelse med pengeoverførsler.

Kilder: PwC Cyber Survey 2018, World Economic Forum & Center for Cybersikkerhed

Er din virksomhed forsikret korrekt mod cyberkriminalitet?

Er du i tvivl, om din virksomhed er korrekt og bedst muligt forsikret mod hackere, databrud og it-kriminalitet? Så kontakt vores Head of Special Risk Carsten Scharff på tlf. 20607343 eller mail carsten.scharff@soderbergpartners.dk