Skip to main content Skip to main navigation

Sparer du rigtigt op til din alderdom?

26 marts · 2019

Det er yderst vigtigt at spare op til alderdommen på den rigtige måde. Det handler om at sikre sig adgang til formuen, mens du kan omsætte den. Sagt med andre ord, køb de røde bøffer, mens du kan tygge dem. Men hvordan gør man det bedst?

Økonomisk fleksibilitet er nøgleordet og for at opnå dette, skal du fordele din opsparing på flere måder. Den største fleksibilitet opnår du ved at have en pensionsordning i kombination med en fri formue, som du selv kan vælge hvor og hvornår, du vil forbruge.

Den perfekte løsning

En kombination af at have en formue, som du kan hæve som et engangsbeløb sammen med en løbende tidsbegrænset pension samt en livsvarig pension er, efter mine klare overbevisning, det mest optimale. Her sikrer du dig adgang til formuen, når du skal bruge den og har samtidig en økonomisk buffer, du kan regulere på. Derudover er du sikret en livslang indtægt, som kan dække dit indtægtsbehov livet igennem. Forbruget falder for de fleste med alderen, så du skal sikre, at du kan få glæde af en højere pensionsindtægt de 10-15 første år af dit pensionistliv kombineret med en livslang pension.

Opsparing i mursten – er det en god idé?

Den store fordel ved at anvende en traditionel pensionsopsparing er, at det afkast du, opnår på denne opsparingstype kun beskattes med en pensionsafkastskat (PAL-skat) på 15,3%. Sparer du tilsvarende op på en almindelig konto eller depot i banken, skal du som minimum betale 27% i afkastskat.

Mange danskere er opsat på at få betalt deres gæld ud af huset, inden de skal gå på pension. Dette er ikke nødvendigvis den mest optimale pensionsopsparing. Flere oplever nemlig i dag, at det er blevet mere vanskeligt at blive godkendt af realkreditinstituttet til at få et såkaldt ”nedsparingslån” i boligens friværdi. I mange tilfælde kan det betyde, at huset skal sælges for at få frigjort opsparingen i boligen, hvilket langt fra alle boligejere er begejstret for. Derfor skal du tænke på, at din opsparing skal placeres et sted, hvor du selv kan komme til pengene uden at være afhængig af en bank eller kreditinstitut.

 

"Køb de røde bøffer, mens du kan tygge dem. Men hvordan gør man det?"
Anders Valdemar Juhl

Har du valgt det rigtige opsparingsprodukt?

Hvis du allerede har været fornuftig og har en traditionel pensionsopsparing, har valget af pensionsprodukt stor betydning for din økonomi.

  • Er din indtægt under 513.400 kr. kr. (2019)?

    Hvis du ikke betaler topskat, vil det være en fordel for dig først at spare op på en aldersopsparing, som sikrer at din opsparing ikke bliver modregnet i de offentlige ydelser. Dernæst vil det være en fordel at supplere med en ratepension og eventuelt en livsvarig livrente.

    Du har ikke fradrag for indbetaling på en aldersopsparing, til gengæld er engangsudbetalingen skattefri. Du har glæde af en lav pensionsafkastskat (PAL-skat) på 15,3 %, som ligeledes gælder de andre pensionsprodukter. Har du mere end 5 år til du bliver folkepensionist kan du indbetale max 5.200 kr. på en aldersopsparing. Hvis du har mindre end 5 år til du bliver folkepensionist kan du i 2019 indbetale op til 48.000 kr.
  • Er din indtægt over 513.400 kr. kr. (2019):

    Betaler du topskat kan du med fordel betale ind på en ratepension og udskyde topskatten til en bundskat, når du skal hæve din pension. Det giver en skattegevinst på ca. 56% til en bundskat på ca. 36,5% såfremt din årlige pensionsindtægt kan holde sig under topskattegrænsen på dette tidspunkt.

    Ønsker du en kombination af livslang pension, vil det være et godt supplement med en livsvarig livrente, som udbetales så længe, du lever. Ønsker du at sikre dine nærmeste, inden du er startet med at hæve livrenten, kan du tilkøbe en garanti, som samtidig vil reducere størrelsen af livrenten.

 

Sådan forebygger du stress blandt dine medarbejdere

5 april · 2019

De økonomiske konsekvenser forbundet med stress er ikke kun dyrt for det danske samfund. Det er også en stor udgift for mange virksomheder. Derfor er det en god idé at gøre brug af de mange stressforebyggende tiltag, som tilbydes af de fleste sundhedsforsikringer. Det mener vores pensionsmægler Anders Valdemar Juhl, som i dette blogindlæg sætter fokus på, hvordan du forebygger medarbejderstress ved proaktivt at udnytte din virksomheds sundhedsforsikring.

Hvis vi ikke ændrer retning, ender vi der, hvor vi er på vej hen”, sådan sagde en underviser fra Forsikringsakademiet engang til mig. Det skulle eftersigende være et gammelt kinesisk ordsprog. Og selvom jeg normalt ikke hænger mig så meget i ordsprog, synes jeg alligevel, at netop dette stemmer meget godt overens med den proaktive tilgang til medarbejdertrivsel, som efterhånden har slået rod blandt mange moderne virksomheder i dag.

Desværre tegner statistikken over stressramte danskere et noget mere dystert billede. Således viser en undersøgelse blandt 450 danske virksomheder foretaget af Statens Institut for Folkesundhed, at knap 40% havde oplevet en medarbejder blive langtidssygemeldt pga. stress. Derudover skønnes det, at 500.000 danskere føler sig udbrændte på jobbet som følge af stress. Og ifølge verdenssundhedsorganisationen WHO vil stress og depression være en af de største sygdomsfaktorer i år 2020.

Derfor giver det øgede fokus på medarbejdertrivsel blandt danske virksomheder da også rigtig god mening, eftersom tal fra Eurostat viser, at vi som folkefærd i gennemsnit bruger 39 år af vores liv på arbejdsmarkedet. Så meget desto vigtigere er det, at dine medarbejdere og kolleger ikke bliver syge med stress af at arbejde.

 

Flere og flere danskere har adgang til en sundhedsforsikring

Da jeg blev ansat i mit første job i 1987, var sundhedsforsikringen endnu ikke opfundet. Den gang var det naturligt, at det offentlige sundhedsvæsen stod til rådighed, hvis virksomhedens medarbejdere blev syge. Meget har forandret sig siden. Det gælder både tilgangen til stressforebyggelse og måden, hvorpå mange virksomheder behandler stress som et kollektivt problem på arbejdspladsen.

Eksempelvis er det efterhånden en selvfølge, at langt størstedelen af arbejdspladserne i Danmark tilbyder deres medarbejdere en sundhedsforsikring i forlængelse af deres ansættelsesaftale. Således viser tal fra brancheorganisationen Forsikring & Pension, at op mod 2 millioner danskere har en sundhedsforsikring, og i 93% af tilfældene er den betalt af arbejdsgiveren.

I dag er sundhedsforsikringen er en yderst vigtig ordning og et attraktivt personalegode, som sikrer større tryghed og hurtigere adgang til sundhedsfaglig hjælp.

Jeg vil dog kraftigt anbefale, at du undersøger, hvordan jeres nuværende sundhedsforsikring dækker, og hvad den ikke gør. Så slipper du for ubehagelige overraskelser, hvis aftalen ikke dækker det, du forventede.

Her kan du med fordel få rådgivning om din virksomheds behov til en sundhedsordning. Så kan du være tryg ved, at du har den bedste dækning.

 

Fokus på forebyggelse er en god investering

Stress er et alvorligt problem. Således kan det ifølge tal fra Stressforeningen koste en virksomhed omkring 1 million kr., hvis en medarbejder med en månedsløn på 20.000 kr. bliver sygemeldt med stress.

Heldigvis gør stadig flere forsikringsselskaber rigtig meget ud af tilbyde forebyggende tiltag i forbindelse med deres sundhedsforsikringer. Tiltag som ved hurtig hjælp kan begrænse længden eller helt undgå en sygdomsperiode og derved sikre, at medarbejderen kommer hurtigere tilbage på arbejde.

Her er sundhedsforsikringernes tilbud om en ”stress hotline” et rigtig godt eksempel på et simpelt, men effektivt tiltag. Tilbuddet sikrer, at dine medarbejdere hurtigt kan komme i kontakt med og få konkret vejledning fra en specialiseret stresspsykolog til, hvordan man håndterer situationer, hvor arbejdsskoen trykker.

Ligeledes tilbyder flere forsikringsselskaber at sende stresscoaches og psykologer ud til ens virksomhed for at dele råd og redskaber til, hvordan man aktivt tackler og hjælper stressede kolleger på arbejdspladsen.

Derudover tilbyder flere udbydere af sundhedsforsikringer en APV – også kendt som en arbejdspladsvurdering.  Min erfaring med denne type analyseværktøj er, at det ofte er yderst effektivt til at måle temperaturen på medarbejdernes trivsel eller mangel på samme. På den måde kan man i virksomheden nemt danne sig et overblik over udfordringerne i ens psykiske arbejdsmiljø.

Har dine medarbejdere en sundhedsforsikring, kan de desuden, for egen regning, vælge at udvide dækningen, så den også gælder resten af deres familie. Dette giver rigtig god mening, ligesom tilbuddet i øvrigt er særdeles populær blandt mange medarbejdere.

Undgå at betale restskat, hvis du har sparet for meget op til din ratepension

11 marts · 2019

I dag flokkes borgere i tusindvis til SKATs hjemmeside for at se, om de mon har penge til gode, eller om de derimod skal betale restskat. Nogle vil tilmed få besked om, at de har overskredet det maksimale loft for indbetaling til ratepension. Det er der heldigvis råd for, så man slipper for at betale restskat.

Skattestyrelsen vurderer, at ca. 700.000 borgere får brug for at ændre eller tilføje oplysninger til deres årsopgørelser. Det gælder bl.a. for de personer, som i 2018 indbetalte mere end 54.700 kr. til deres ratepension.

Har du både indbetalt via arbejde og privat?

Der kan være forskellige årsager til, at du har overskredet loftet for, hvor meget du må indbetale til din ratepension. Det kan eksempelvis være, at du har betalt til både en firma- og privat pensionsordning.

En anden forklaring kan skyldes, at du i løbet af året har skiftet til et nyt pensionsselskab. I den forbindelse sker det sommetider, at det nye selskab ikke bliver gjort opmærksom på, at du allerede har foretaget indbetalinger til din ratepension samme år.

 

For meget indbetalt til ratepension – og hvad så?

Uanset årsagen kan du anmode om enten at få det overskydende beløb overført til en livrente eller tilbagebetalt. Hvis du vælger at overføre beløbet til en livrente, får du fuldt fradrag for indbetalingen. Vælger du derimod at få beløbet tilbagebetalt, vil fradraget naturligvis bortfalde.

Du skal dog være opmærksom på, at hvis du både betaler til en ratepension gennem din arbejdsplads og privat, så er det din private pension, som skal rettes først, såfremt du har overskredet indbetalingsloftet på 54.700 kr.

Der er flere fordele forbundet med en livrente. Eksempelvis er der hverken noget loft for beløbet af dine indbetalinger eller størrelsen af dit fradrag. Derudover er udbetalingerne af livrenten ikke begrænset til en forudbestemt periode, som den er for ratepensionen. Det betyder, at udbetalingerne af ens livrente begynder, når man lader sig pensionere og fortsætter resten af ens liv.

Reglerne for fradrag kan være en jungle at navigere i. Derfor råder vi dig til, at du tager kontakt til din pensionsrådgiver, hvis du har sparet for meget op på din ratepension. Så hjælper vi dig med at undgå at skulle betale restskat.

1. pladsen i kundetilfredshedsundersøgelse

27 august · 2018

Hos Söderberg & Partners indtager vi nu 1. pladsen som Danmarks bedste forsikringsmægler på firmapensionsområdet, ifølge Aalunds store kundetilfredshedsundersøgelse. Og det er vi stolte af.

Kunderne er især tilfredse med den proaktive service og individuelle rådgivning, som Söderberg & Partners’ mæglere yder. Og netop disse parametre, er en del af vores værdigrundlag: 

 ”Som den eneste af de store mæglere har Söderberg & Partners lokale kontorer i hele landet. Og det har vi for at være tættest muligt på kunderne i hverdagen. At undersøgelsen viser, at vi med de lokale kontorer lykkes med at nå helt ud til vores kunder proaktivt og bevare den personlige rådgivning glæder mig. Og samtidig er vi store nok til at gøre en forskel,” fortæller Torben Jensen, CEO hos Söderberg & Partners.

Söderberg & Partners er vokset markant over den seneste tid, og vi er i dag oppe på i alt 254 ansatte fordelt på 23 kontorer rundt om i Danmark, hvilket gør Söderberg & Partners til Danmarks 2. største forsikringsmæglerhus.

 Man kunne have frygtet, at den store vækst ville have kostet på imagepoint-kontoen. Men det er ikke tilfældet - takket være dygtige og engagerede medarbejdere.

Kilde: Firmapensionsbarometeret Aalund 2018