Skip to main content Skip to main navigation

De 4 oversete barrierer for at være hjælpsom

De 4 oversete barrierer for at være hjælpsom

29 august · 2017

Denne blogs formål er at give dig stof til eftertanke, til hvad der direkte eller indirekte kan virke som en barriere for dig personligt, dit team eller sågar virksomhed, for at agere hjælpsomt. Jeg vil præsentere 4 barrierer som holder os fra at være ”hjælpsomme” samt supplere med mulige løsningsforslag. Forhåbentlig kan denne blog give dig en anden og måske mere praktisk tilgang til det at være hjælpsom. I Söderberg & Partners arbejder vi meget med hjælpsomhed, da det er en af kerneværdierne for os. I den forbindelse har vi gavn af at arbejde med nedenstående barrierer og løsninger og deler gerne ud af erfaringerne.

Hvorfor være hjælpsom? 

At være hjælpsom på en arbejdsplads har mange fordele heriblandt en forhåbentlig øget kvalitet, der også kan spare dig og dine kollegaer for værdifuld tid og mange fejl, fejl som måske allerede er begået af ens kollegaer. Hjælpsomhed kan også være katalysator for krydssalg og innovation, samt give alle beslutningstagere et større og bredere beslutningsgrundlag.

Langt de fleste af os må imidlertid erkende, at det at være hjælpsom ikke er helt så nemt, som det lyder. Dette er ikke uden grund, og skylden ligger ikke altid hos os selv. Udgangspunkt for al hjælpsomhed er, at der skal være en afsender af hjælp og en modtager af hjælp. Vi ved alle, hvor svært det er at hjælpe nogen, der ikke vil hjælpes. Altså kan hjælpsomhed kun være til stede, når der ingen barrierer er for hverken afsender eller modtager af hjælp. Dette er imidlertid ud fra min erfaring et lidt overset faktum, og jeg vil derfor præsentere fire barrierer, som kan forhindre at hjælpsomheden trives. Disse barrierer gør sig så vidt også gældende i det private, dog kan løsningsforslagene givet i denne blog ikke umiddelbart overføres til ens privatliv. 

 

"Alternativt kan modtager af hjælp også blive offer for ”min situation er unik”, hvor modtager ser sin problemstilling, forhold eller kultur som værende så unik, at man antager, at man er alene med dette problem og derfor også er bedst egnet til at løse problemet selv."
Anders Prasse

1: Uvillighed til at søge hjælp

I mange organisationer findes en kultur, hvor belønningssystemer fokuserer på individuel opnåelse og heroiske bedrifter. Modtager ser det derfor som et nederlag at søge eller modtage hjælp.  Alternativt kan modtager af hjælp også blive offer for ”min situation er unik”, hvor modtager ser sin problemstilling, forhold eller kultur som værende så unik, at man antager, at man er alene med dette problem og derfor også er bedst  egnet til at løse problemet selv. Personligt ser jeg oftest dette problem ved vidensdeling på tværs af grænser og forretningsområder.

Løsningen?

En løsning kan være et belønningssystem internt i organisationen, som tager højde for, at der skal være plads til at søge hjælp. Her er det vigtigt at bemærke, at belønninger ikke altid behøver at være monetære.

Ydermere vil en værdibaseret tilgang til rekruttering også kunne løse denne barriere, hvis man aktivt søger kollegaer, der har en naturlig tilbøjelighed og selvtillid til at søge hjælp, når det er påkrævet. Et eksempel på et interviewspørgsmål i en rekrutteringsproces kunne være at spørge ansøgeren: ”hvilke udfordringer havde du i dit tidligere job, der forhindrede dig i at udføre dit arbejde tilfredsstillende, og hvordan overkom du disse?”  Med dette spørgsmål søger man ikke det heroiske og individuelle svar, men i stedet en kandidat, som tør vise, at vedkommende ikke er bange for at søge hjælp.

2: Uvillighed til at hjælpe

Denne barriere handler ofte om ”tilbageholdelse af ekspertise”. I en konkurrencepræget organisation eller team, kan der være en naturlig tilbøjelighed til at tilbageholde erfaringer eller viden. Dette problem er blevet større i løbet af det sidste årti ved den fortsatte fokus på performancebaseret management. En anden situation hvor dette problem kan opstå, er når kollegaer føler sig presset til at performe, så de ikke føler, de kan finde tid til at hjælpe andre kollegaer.

Løsningen?

I Söderberg & Partners har vi valgt en værdibaseret tilgang til problemstillingen, hvor der er fokus på både at give og modtage hjælp, samt fokus på den samlede fordel, vi opnår ved, at vi alle står stærkere. Alternativt kan man organisatorisk tracke og belønne dem, der er hjælpsomme over for kollegaer. I praksis kan det betyde, at man interviewer kollegaer om deres oplevelser med hjælpsomhed blandt kollegaer, således at de hjælpsomme kollegaer belønnes. 

 

3: Hvem kan hjælpe?

Selv når der er en vilje for både at søge og tilbyde hjælp, så opstår der en barriere, når modtager ikke ved hvem, der skal rettes henvendelse til -  altså en ”nål i en høstak” problem. I mange tilfælde medfører det, at omkostningerne ved at søge hjælp overstiger dem, som er forbundet med selv at løse problemet. Problemet bliver herved også en forhindring for samarbejdet, da sådanne interaktioner ofte også er grobund for tillid og partnerskaber. Dette er specielt et problem i service branchen eller konsulent branchen, hvor eksperter og knowhow er i høj kurs.

Løsningen?

Databaser og intranet kan være behjælpelig med at finde de rette personer med de rette kompetencer. Mange konsulentbureauer sørger eksempelvis for at ”sterilisere” deres arbejde og uploade det til databaser, således andre kan tage ved lære. Databaser og intranet fungerer imidlertid oftest kun som opslagsværk og forbinder derved ikke kollegaer, og netop derfor vil jeg gerne argumentere for vigtigheden af at pleje ”connectors”. Connectors er typisk seniormedlemmer af organisationen eller medlemmer, der har været rundt i flere afdelinger i organisationen. Disse connectors kan nemlig fungere som brobyggere imellem søgere og hjælpere. Dette kræver dog en indsats fra management, da connectors skal kultiveres og belønnes ved succesfuld brobyggelse. Brobygninger kan selvfølgelig også foregå eksternt, hvis de forskellige connectors har et stort nok netværk til at understøtte det. 

4: Indforstået viden

Indforstået viden gør sig specielt gældende ved viden, der er svær at italesætte eller forklare. Dette kan være baggrundsviden, kultur eller lignende.  Det kan derved være problematisk at forklare sit udgangspunkt for både problem – eller løsningshaver. Dette er specielt tydeligt ved projekter på tværs af afdelinger, f.eks. når kreative og tekniske professionelle samarbejder. Problemet kan imidlertid også opstå ved forskellige kulturer eller tilgange til arbejde på en arbejdsplads. Dette problem fører ofte til misforståelser eller konflikter, der kan besværliggøre en mulig løsning eller samarbejde.

Løsningen?

Der er ingen ”quick-win” på dette problem, men en stærk organisationskultur delt af alle i organisationen kan være med til at løsne eller fjerne denne barriere. Ydermere så kan det anbefales at udvikle stærke professionelle bånd, fordi det derved gør det nemmere at dele viden og sikre, at der er færre misforståelser, samt at begge parter kan opfange diskrete hints eller indirekte tale, der kan være afgørende for problemløsningen eller projektet succes. De professionelle bånd skal imidlertid plejes med fordel både inden og efter en mulig problemløsnings fase. Når de professionelle bånd plejes, kan der over tid også opstå nye conectors.

 

Denne blog har ikke haft til formål at overtale dig til at blive mere hjælpsom eller at kritisere performance management. Jeg har heller ikke taget højde for de ressourcer, der skulle allokeres ved de forskellige løsningsforslag, det må derved være op til den enkelte og se på rentabiliteten. Jeg har i stedet forsøgt at belyse hvad jeg anser som værende nogle glemte aspekter af det at være hjælpsom, og hvorledes organisationen kan hjælpe med at facilitere hjælpsomhed. Når vi i Söderberg & Partners har hjælpsomhed som en intern værdi, da er det heller ikke kun fordi vi vil have vores kollegaer hjælper hinanden, men også at vi er og søger kollegaer der tør spørge om hjælp. Jeg har belyst, hvad jeg mener, er et glemt aspekt af hjælpsomhed, nemlig at der i enhver situation skal være en hjælper og en modtager. Dette er en vigtig detalje, da vi ofte har en tendens til at kritisere den ”mulige hjælper” for ikke at hjælpe, men overse om hvorvidt modtager er modtagelig. 

For meget indbetalt til ratepension, og hvad så?

17 maj · 2017

Er du en af dem der sammen med din årsopgørelse for 2016 fik beskeden om, at du har overskredet den maksimale indbetaling til ratepension, så fortvivl ej – der er hjælp at hente.

Indbetalinger via arbejde og privat?

Der kan være forskellige årsager til, at du har indbetalt for meget ind på din ratepension.  Måske har du både indbetalt til pension via arbejdet og privat, og er det tilfældet kan du foretage en omfordeling af indbetalingen. Det betyder, at det for meget indbetalte til ratepensionen enten kan overføres til livrente eller tilbagebetales.

Hvis du vælger at overføre til livrente får du fuldt fradrag for indbetalingen. Hvis du tilbagebetaler,  vil fradraget naturligvis bortfalde. Det er vigtigt at være opmærksom på, at indbetaling til en pension betalt via arbejdsgiver kommer før en privat indbetaling.  Det vil sige, det er være den private indbetaling, som du skal korrigere.

Ny pensionsleverandør?

En anden årsag til at der er blevet indbetalt for meget kan være, at du i løbet af året har skiftet leverandør af pensionsordningen, og at det nye selskab ikke er blevet gjort opmærksom på, at du allerede har foretaget indbetaling til ratepension i indeværende år. Hvis din tidligere pensionsordning er flyttet til den nye leverandør, så er det den nye leverandør, der skal foretage korrektionen.

 

Så som sagt, fortvivl ej, der er hjælp at hente. Og det er aldrig for sent, for du har to år til at få foretaget rettelsen. Det er selvfølgelig også  altid en mulighed at kontakte din personlige rådgiver for hjælp og vejledning.

Transport team rekrutteret fra CODAN

15 august · 2016

Söderberg & Partners’ væksteventyr i Danmark fortsætter. Det betyder, at forsikringsmæglervirksomheden nu går målrettet efter at blive markeds- og kompetenceledende indenfor forsikringsrådgivning til transportbranchen. Dette sker i forbindelse med at 4 af Codans stærke transportkræfter i form af Niels Paaske, Anders Jersø, Marius Brandt Møller og Pelle Bo Jensen indgår i et samarbejde med forsikringmægler Klaus Rosendahl, og sammen bliver disse 5 Söderberg & Partners’ fundament i transportbranchen med sammenlagt mere end 100 års erfaring.  

”Der er en klar tendens til at flere og flere kunder i transport- og speditionsbranchen ønsker at anvende forsikringsmægler i stedet for at være direkte betjent af forsikringsselskaberne, fordi det giver dem økonomiske-, rådgivnings-, og dækningsmæssige fordele. Denne udvikling ønsker vi at være en aktiv del af. Derfor har vi indgået aftale med transportteamet, som vi ser som de mest kompetente kræfter i branchen i kraft af deres mangeårige erfaring fra vores samarbejdspartner Codan” udtaler Torben Stubberup, bestyrelsesmedlem i Söderberg & Partners Danmark.

”Vi har allerede i dag et godt og stærkt samarbejde med Codan som leverandør til vores kunder udenfor transportbranchen, både her i Danmark og hos vores kollegaer i Sverige. Vi ser frem til nu at udvide dette samarbejde til også at omfatte transportmarkedet” fortsætter Torben Stubberup.

Söderberg & Partners har allerede stærke relationer til transport- og speditionsbranchen. Mæglervirksomheden arbejder tæt sammen med mæglere i Tyskland og Østeuropa som er markedsledende indenfor transport, og derfor er det naturligt for Söderberg & Partners Danmark også at gå ind på dette marked.

”Vi har indgået et samarbejde med et team, der år efter år har skabt stærke og robuste kunderelationer i et forsikringsmarked under stor forandring. Med dette stærke hold vil vi allerede fra start være landsdækkende indenfor transport og spedition” slutter Torben Stubberup fra Söderberg & Partners.  

Söderberg & Partners opstarter det nye transport 1. September 2016.

Danxit?

28 juni · 2016

Vil vi snart snakke om Danxit? 

Uanset hvad udfaldet af folkeafstemningen i Storbritannien var blevet i sidste uge, så må man konstatere at det er en stor andel af den britiske befolkning som ikke er tilfredse med tilstandene som de er idag. Anledningen til utilfredsheden kan diskuteres i en uendelighed men det er under alle omstændigheder tydeligt at EU-samarbejdet må i støbeskeen igen. Briterne er dog langt fra alene om at være utilfredse med tilstandene i almindelighed og EU i særdeleshed.

 Ifølge forskningsinstituttet Pew Research Center så er opbakningen til EU faldet bekymrende meget i flere af unionens medlemslande. – Selv i Tyskland, EUs største  og vigtigste land, er kun 50% for EU. Ser man på det samlet set så er næsten halvdelen af befolkningen i nedenstående 10 lande negativt indstillede til EU-samarbejdet, hvilket svarer til ca 200 millioner mennesker,. Det er rigtig mange mennesker…

Selvom et lille flertal er positivt indstillede, så betyder disse tal at der er en gigantisk udfordring fremadrettet. Det er som at styre et team hvor halvdelen egentlig hellere vil konkurrere individuelt og køre sit eget løb. Herhjemme er der også mange som er negativt indstillede, og spørgsmålet er hvad der ville ske hvis vores egen statsminister gav os samme løfte om folkeafstemning som Cameron gjorde? Et spørgsmål som han med stor sandsynlighed kommer til at blive konfronteret med før eller siden, ikke mindst fordi Storbritannien har været vores allierede i mange EU-spørgsmål i årenes løb.

 Konsekvenserne af at vi trådte ud ville muligvis blive endnu større, end de vil blive for Storbritannien, da vi har en lille åben økonomi med stor eksport som især er til de øvrige EU-lande. Siden vi trådte ind i EU er den danske økonomi i forhold til BNP øget med over 75% og eksport af varer og tjenesteydelser er steget og udgør nu mere end 50% af det danske BNP.

Hvordan ville disse tal se ud hvis vi havde været udenfor EU? Jeg tror at det er helt umuligt at forudsige. Hvordan ville disse tal se ud efter et par år hvis vi forlader EU nu? Det har jeg heller ingen ide om og jeg tør slet ikke forestille mig det. Istedet for at forlade EU og sætte gang i en domino-effekt og en afvikling af hele samarbejdet mener jeg at alternativet istedet er at forsøge at forandre EU og den politk der føres.

Dette tager tid og kræver tålmodighed, noget som desværre ikke eksisterer hos en stor del af EUs befolkning nu og derfor heller ikke hos de nationale potikere. Hvis man skal blive ved ordspillene så kan man med andre ord sige at vi måske bør sige ”danja” til EU i den nærmeste fremtid.

Hvordan kan vi hjælpe dig?

Er du allerede kunde?

Er du virksomhed eller privatperson?

Hvordan kan vi hjælpe dig?

Er du allerede kunde?

Er du virksomhed eller privatperson?

Kontakt os