Skip to main content Skip to main navigation

Er du selvstændig? Så pas på forringede vilkår på din pension

Er du selvstændig? Så pas på forringede vilkår på din pension

18 oktober · 2017

Jeg har i 15 år arbejdet med selvstændige og private personer. Det er for mig simpelthen, det mest interessante at arbejde med. Det er det fordi der både handles ud fra følelser og fra økonomi.

En lønmodtager har ofte både en pension via arbejdet og en privat pension at tage hensyn til. Men som selvstændig ser det anderledes ud. Her har man både skatteforhold og økonomi som privat person og som selvstændig at forholde sig til. Og når det handler om pension er spørgsmålet ofte, om pengene skal blive i firmaet, eller om skal de ind på en pensionsopsparing – men hvad skal man være opmærksom på?

Selvstændige er et folkefærd der kan og vil selv. De vil have ret til at disponere over egne penge uanset hvor de er placeret. Pengene skal kunne aktiveres, hvis man får en forretningsidé, eller hvis man i firmaet vælger at bruge penge på at betale gæld eller noget andet i en periode. Det er det, entreprenante folk gør og kan, og derfor har de et behov for, at pensionsordningen er designet til dette formål.

 

Den selvstændiges ønsker vs. pensionsselskabernes vilkår

Ligesom den selvstændige ser en værdi i gode stabile kunder, som giver en løbende fast omsætning, så ønsker pensionsselskaberne også stabile kunder, der betaler høje faste indbetalinger til pensionen – og her passer den selvstændiges ønsker ikke altid ind.

Det ses tydeligt, når man køber forsikringer ved tab af erhvervsevne og livsforsikringer.  For at få lov at købe disse, forlanger pensionsselskabet ofte også en høj fast minimums indbetaling til pension. Sætter man som kunde indbetaling ned, så nedsættes forsikringerne også straks, og det økonomiske sikkerhedsnet skrider. Ønsker man efterfølgende at sætte indbetalingen op igen, kan forsikringerne også sættes op igen.
Du skal nu aflevere nye helbredsoplysninger. Det betyder at selskabet, nu kan vælge IKKE at forsikre hele dig igen. Har du i perioden haft en ny skade f.eks. i et knæ, kan selskabet vælge at knæet IKKE er forsikret på den del du forhøjer. Den andel anses nemlig som en helt ny forsikring. Konsekvensen er at, du nu har et økonomisk sikkerhedsnet med huller i.

Dog tilbyder nogle selskaber ”henstand” - altså at forsikringerne midlertidigt betales af det opsparede depot.  Desværre sker dette ikke ret tit i praksis.

En anden konflikt opstår ofte, hvis man ønsker at flytte nogle af de opsparede penge til et andet selskab.
Hvis der på policen er igangværende forsikringsdækninger, er det ikke ret mange selskaber der tillader, at pengene flyttes. De har naturligvis udregnet deres forretning og priser på forsikringerne ud fra, at man lader pengene stå. Det er logisk nok, men det ændrer jo ikke ved, at det opleves som en tvangsbinding.

Hvad skal du gøre?

Er du selvstændig skal du naturligvis være opmærksom på ovenstående, og du skal være ekstra opmærksom på at, om din pension besidder den fleksibilitet, der passer til dig og din virksomhed. Det kan lade sig gøre at opnå fleksibilitet, men det kræver, at du vælger en pensionsmægler, der forstå dine behov og kan forhandle med selskaberne, så du er sikret de bedste vilkår og største fleksibilitet.

Udbyttet er, at du altid har et aktivt økonomisk fundament, samtidigt med, at du har friheden til at ændre i pensionen, nedsætte eller stoppe med at indbetale. 

Lad os teste din pension eller skabe en ny for dig.

Vil du høre mere kan du kontakte mig på 

Mobil: 5137 0408

Mailkim.trebbien@soderbergpartners.dk

Eller finde en af mine kollegaer her

Flere konkurser på vej - er du kredit sikret

19 marts · 2018

Efter en årrække med et faldende antal globale konkurser steg antallet beskedent i 2017 (+ 1%).

Stigningen er ikke signifikant, men det er et paradoks, at der er blevet flere konkurser blandt de store virksomheder (omsætning over kr. 500.000.000). Vi kunne i 2017 registrere over 300 konkurs- eller betalingsstandsningsramte større selskaber (samlet omsætning på kr. 750.000.000.000).

Når store virksomheder går konkurs, vil det ofte have en dominoeffekt; altså en afledt effekt på mange tusinde underleverandører, som mister både omsætning og tilgodehavende. 

Tilgodehavendet kan kreditforsikres, men det kan manglende omsætning naturligvis ikke.

For 2018 forventes atter en totalnedgang (- 1%) i antallet af globale konkurser, men vi vil formodentlig se flere ”uventede” konkurser blandt underleverandørerne.

30.000 underleverandører er negativt påvirket på likviditet og lånemuligheder i Storbritannien i forbindelse med Carillions kollaps. Mange af disse havde naturligvis kreditforsikret sig, men der er også mange, som ikke havde….

Antallet af konkurser i 2018 forventes generelt at stige med 8-10% netop i Storbritannien, og landet er således en negativ undtagelse i et Vesteuropa, hvor vi ellers oplever en lettere positiv trend, blandt andet pga. stimulerende pengepolitikker og fyldte ordrebøger.

Konkurserne i Storbritannien ventes primært i detailsektoren, hotel- og restaurationsbranchen samt i sektorer, hvor man er afhængig af import af råvarer (importerede varer er blevet dyrere for britiske virksomheder i forbindelse med valutakursfaldet i Sterling).

Storbritannien er Danmarks fjerde-største eksportmarked (efter Tyskland, Sverige og USA). Jeg kan kun opfordre danske eksportører til at være ekstra vågne og agtpågivende, når der tilbydes varekreditter til britiske virksomheder. Man må imidlertid også holde et vågent øje med virksomheder i Irland, Holland og Belgien, idet disse lande har særligt store eksportandele til Storbritannien (apropos førnævnte dominoeffekt). Pas nu på.

Vi må heller ikke glemme, at hvert andet land i Vesteuropa faktisk fortsat har en konkursrate, som ligger over det, som vi oplevede før den finansielle krise. Blandt vores vigtigste samhandelspartnere ser man dog en positiv udvikling i Norge og Tyskland, mens det går lidt den forkerte vej i Sverige.

Jeg vil i et senere blogindlæg komme ind på nogle af udfordringerne på det amerikanske marked, hvor præsident Donald Trump i skrivende stund rasler med sablen med hensyn til potentiel handelskrig med (mod) sine vigtigste samhandelspartnere, heriblandt EU og altså Danmark.  

Afslutningsvis kan jeg kun opfordre til, at man som eksportvirksomhed overvejer kreditforsikring. Det har aldrig været billigere.

“Hånden på kogepladen & the sky is the limit”

5 februar · 2018

Kan en virksomhedskultur have indflydelse på vækst og resultater på bundlinjen, og hvad kan kulturen betyde for virksomhedens kunder?

Som kommunikationsdirektør i Söderberg & Partners bliver jeg ofte spurgt, hvad der er årsag til det væksteventyr, vi er i gang med både i Danmark og hele Norden. De hurtige svar er naturligvis ”salg”, ”engagerede medarbejdere” og ”attraktive ydelser”.  Men kigger man lidt nærmere efter for at finde den egentlig årsag, så er virksomhedens DNA absolut en af de vigtigste faktorer.

I Söderberg & Partners er der blevet skabt en hel unik virksomhedskultur i vores svenske moderselskab, og for at adoptere og skabe denne i Danmark, har vi stort fokus på, hvilke elementer der er afgørende for denne kultur:

  • I vores virksomhed arbejder mange selvstændigt som franchisetagere, og det betyder, at der er en direkte forbindelse mellem egne indsatser og egen succes. Med andre ord har mange af mine kollegaer ”hånden på kogepladen”, og det bevirker, at de tager stort ejerskab for egen forretning og for virksomhedens overordnede succes, og de går all in på, at vi skal lykkes. 
  • Virksomhedens ledelse viser tydeligt mod til at prøve nogle nye ting. Det italesættes, at det er en entreprenørvirksomhed, og for at udvikle sig skal nye ting afprøves. Ofte går det godt, men når det enkelte gange ikke gør, så er ledelsen ærlig omkring det overfor medarbejderne: ”Yes, vi fejlede, og hvad lærte vi af det?”.  
  • Netop når selvstændigheden er drivkraften, og virksomheden er åben over for nye tiltag, betyder det også, at det er mulighedernes land for medarbejderne. Det gælder både i forhold til indtjeningsmulighederne, hvor ”the sky is the limit”, og det giver også plads til, at medarbejdernes nye ideer kan udvikles og afprøves. Det bliver simpelthen et fælles projekt at udvikle virksomheden. 
  • En uformel omgangstone fra toppen af virksomheden betyder, at fx vores svenske koncerndirektør opfattes som ”en af os” af medarbejderne. I mange virksomheder er direktørerne placeret på direktionsgangen, og der er tydelig forskel på folk fx i frokoststuen og til firmaarrangementer. I Söderberg & Partners er der ikke en ”jeg er leder, og derfor ved jeg bedst”-attitude, og lederne er ikke bange for at vise selvironi. På det første svenske Kick-off jeg deltog i, var en del af aftenens underholdning en vældig morsom musikvideo hvor bl.a. Koncerndirektøren optrådte som en del af et boyband med slikhår og tanktop. Medarbejderne var vilde med det!!

 

Hvilken betydning har vores virksomhedskultur for vores kunder?

  • Når mine kollegaer tager stort ejerskab betyder det, at kunderne oplever højtengagerede medarbejdere, som gør deres yderste for at kunderne oplever optimal kundeservice. Fx er det tydeligt for vores kunder, at vores folk ikke blot ser deres arbejde som et 8-16 job, men at der er ekstrem stor tilgængelighed.
  • At være en entreprenør-virksomhed i en konservativ branche betyder, at til forskel fra mange af vores kollegaer i branchen, er vi ikke bange for at tilpasse os, og vi er fleksible i forhold til markedets udvikling og tendenser. Kunderne vil generelt opleve, at vi tilpasser os i forhold til kundens virksomhed og behov, i stedet for at hælde kunden ned i en pre-defineret kasse.  
I og med at vores folk direkte kan påvirke virksomhedens og egen succes, er de fulde af engagement, motivation og ikke mindst drive. -Og det er noget, kunderne kan mærke, og som giver dem en helt unik oplevelse. Det differentierer os fra mange andre i markedet og giver os et stort forspring i en digitaliseret fremtid, hvor det netop er kundernes gode oplevelser, der adskiller fårene fra bukkene.
  •  I en virksomhed som er præget af mod – ikke at forveksle med overmod – og hvor mange medarbejdere ikke ser deres arbejde som arbejde men som en del af deres identitet, gør medarbejderne deres ypperste for at gøre deres arbejde bedst muligt. De går langt for kunderne i deres ønske om at være den bedste til det, de gør.

 

Hvordan får man skabt en sund kultur i en eksisterende virksomhed? 

Vil du også have en sund kultur i din virksomhed er det vigtigt at:

    • Der er åbenhed og ydmyghed
    • Alle påtager sig sit ansvar
    • Der er frihed til at tage risici (indenfor grænser)
    • Højt engagement i at gøre tingene rigtigt
    • Fejl betragtes som udviklingsmuligheder
    • Der er høj integritet
    • Integration og samarbejde mellem virksomhedens enheder
    • Mod og vedholdenhed værdsættes

Som du nok har regnet ud, skaber man ikke en sund kultur på en enkelt dag. Der er ofte skepsis og modstand mod forandringer. Derfor er det meget vigtigt, at ledelsen går forrest – og bliver ved med det!  Det kan nemlig tage flere år at implementere en kulturforandring. 

-Men hvis det lykkedes, kan man glæde sig over højt engagerede medarbejdere, der booster produktiviteten og yder en konkurrencedygtig kundeservice – og det kan tydeligt ses på bundlinjen.

God fornøjelse.

5 gode råd om din opsparing

9 januar · 2018

Vi danskere sparer i gennemsnit mange penge op til vores alderdom i forhold til så mange andre lande vi kan sammenligne os med. Ofte er pensionsopsparing implementeret som en naturlig del af en lønaftale.

Faktum er bare at alt for mange danskere sparer op i blinde og ikke forholder sig kritisk til hvordan deres opsparing bliver forvaltet eller hvilken opsparingsløsning de har valgt. Pressen og pensionsbranchen gør sit for at oplyse om forskellige investeringsprodukter og risici man kan vælge imellem men kun ganske få får selv taget stilling.

 

I dag oplever jeg som pensionsmægler alt for mange penge står uhensigtsmæssigt placeret enten i form af en kontantrente som er meget lav eller i nogle investeringsprodukter hvor afkastet er alt for lavt i forhold den pris du betaler for at lade pensionsselskabet investere dine penge.

 

Pensionsselskaberne og bankerne lever primært af at forvalte dine penge og skal tjene penge på dine penge. Derfor er det vigtigt at du forholder dig kritisk til de investeringspuljer du bliver tilbudt af pensionsselskabet. Du kan tjene mange penge ved at opsøge uvildig pensionsrådgivning og derved få adgang til investeringsprodukter hvor du opnår et attraktivt markedsafkast til en fair pris. Alt dette får stor betydning for hvad du i sidste ende kan få at leve og opleve for.

 

Skal du spare mere op eller betale hurtigere af på din gæld?

 Det er et typisk spørgsmål jeg bliver stillet i forbindelse med en individuel pensionsrådgivning. Det har altid været en god ting at sprede sin opsparing så ikke alle æg ligges i samme kurv.

I dag oplever jeg mange tilfælde hvor danskerne har betragtet deres ejerbolig som en del af den formue de senere skal leve af som pensionist.  De har primært haft fokus på at betale af på deres gæld så hurtigt som muligt på bekostning af der ikke er betalt så meget ind på pensionsopsparingen. Dette kan senere få store økonomiske konsekvenser for den enkelte og i værste tilfælde resultere i at man havner i en økonomisk låst situation. 

 

Faktum er bare at alt for mange danskere sparer op i blinde og ikke forholder sig kritisk til hvordan deres opsparing bliver forvaltet eller hvilken opsparingsløsning de har valgt. Pressen og pensionsbranchen gør sit for at oplyse om forskellige investeringsprodukter og risici man kan vælge imellem men kun ganske få får selv taget stilling.
Anders Valdemar Juhl

Kan du låne penge i din boligs friværdi?

 

I dag har bankerne i stor udstrækning overtaget ejerskabet af kreditforeningsselskaberne. Derfor bliver du kreditvurderet af bankerne om du kan få tilbudt et tillægslån i din friværdi. Hvis ikke du har sparet tilstrækkeligt op til din alderdom kan dette betyde at kreditforeningen ikke kan tilbyde dig et såkaldt friværdilån også kaldt nedsparingslån selvom du kan påvise der er en friværdi på fx 2 mio. kr. i din bolig.

I sidste ende kan det betyde, at du må sælge boligen for at få frigjort din friværdi til at leve for. Det samme oplever jeg når ældre ansøger om forlængelse af afdragsfriheden på deres realkreditlån og får afslag.

 

Det er derfor meget vigtigt at du planlægger din pensionsopsparing meget omhyggeligt og sikrer dig selv og dine nærmeste den maksimale økonomiske fleksibilitet. Det er vigtigt at du timer tidspunktet rigtigt for hvilken lånetype du ønsker i din bolig både nu og på længere sigt. Det er trods alt nemmere at låne i sin bolig medens man stadig er tilknyttet arbejdsmarkedet, hvorfor en evt. tillægsbelåning vil være mere tilgængelig inden du er gået på pension. Når du skal skabe dig en økonomisk fleksibel pensionsplan skal du huske at pengene skal ligges ned i ”æsker” som du ved kan åbnes igen.

”Boligæsken” kan være en udfordring at få åbnet igen med mindre du vil sælge eller du har en stor pensionsformue som opfylder bankernes kriterium for at låne dig penge i din ejerbolig. 

Hvad betyder den nye pensionsreform for dig?

 Den nye pensionsreform har ændret lidt på følgende forhold:

 Hvis du opretter en ny pensionsordning vil du tidligst kunne påbegynde udbetaling fra denne 3 år før du er berettiget til at modtage folkepension mod tidligere 5 år. Derfor er det også vigtigt du er opmærksom på at hvis du har ordninger som er etableret før 1. januar 2018 at du får videreført denne rettighed på den nye pensionsordning. Hvis du fx skifter job og kommer ind i en ny pensionsaftale vil det være en god løsning for de fleste at den gamle ordning fra tidligere ansættelse bliver sammenlagt med den nye ordning og derved bevarer rettigheden til at du kan hæve pensionen tidligere.

Pensionsordninger som er etableret før 1. maj 2007 kan allerede påbegyndes fra dine fyldte 60. år.

 Aldersopsparing:

Her kan du nu 5 år inden du er folkepensionist indbetale op til 46.000 kr. om året på en aldersopsparing. Denne pensionstype er attraktiv for dem der ikke betaler topskat, og modregnes ikke i de offentlige ydelser. De nye regler skal gøre det mere attraktivt at indbetale ekstra til pension umiddelbart inden du er berettiget til at modtage folkepension. Hvis ikke du opfylder ovenstående kan du på en aldersopsparing maksimalt indbetale 5.100 kr. pr. år på din aldersopsparing mod tidligere 29.600 kr. (2017)

 Ratepension:

Her er de nye regler at din ratepension kan udbetales over en længere årrække end tidligere. De nye regler betyder at din ratepension kan udbetales fra 10 år op til maksimalt 30 år mod tidligere 25 år. Dette giver også mulighed for at få glæde af sin ratepension i flere og vil give større økonomisk fleksibilitet.

  5 gode råd om din opsparing:

  1. Sørg for minimum hvert 3. år at få tilpasset din opsparingsplan så du samtidig forholder dig til om din formue bliver forvaltet på en attraktiv måde – søg uvildig rådgivning hvis du er i tvivl eller har brug for en second opinion
  2. Dit behov for dækning ved død, sygdom ændres løbende og derfor skal du sikre dine pensionsdækninger bliver løbende ajourført til dit aktuelle behov.
  3. Undgå klatpensioner - saml dine pensionsordninger løbende – således undgår du unødige policegebyrer og administrationsomkostninger som spiser af din opsparing således vil du også kunne videreføre din rettighed til at hæve din pensionsordning efter de nye regler
  4. Søg uvildig rådgivning når du skal fastlægge en pensionsplan.
  5. Husk at begunstige de rigtige personer som du ønsker skal arve efter dig – alt for mange glemmer at ændre på begunstigelserne og så kan det ende med at pengene lander i de forkerte hænder.