9 januar · 2018

Faktum er bare at alt for mange danskere sparer op i blinde og ikke forholder sig kritisk til hvordan deres opsparing bliver forvaltet eller hvilken opsparingsløsning de har valgt. Pressen og pensionsbranchen gør sit for at oplyse om forskellige investeringsprodukter og risici man kan vælge imellem men kun ganske få får selv taget stilling.

I dag oplever jeg som pensionsmægler alt for mange penge står uhensigtsmæssigt placeret enten i form af en kontantrente som er meget lav eller i nogle investeringsprodukter hvor afkastet er alt for lavt i forhold den pris du betaler for at lade pensionsselskabet investere dine penge.

Pensionsselskaberne og bankerne lever primært af at forvalte dine penge og skal tjene penge på dine penge. Derfor er det vigtigt at du forholder dig kritisk til de investeringspuljer du bliver tilbudt af pensionsselskabet. Du kan tjene mange penge ved at opsøge uvildig pensionsrådgivning og derved få adgang til investeringsprodukter hvor du opnår et attraktivt markedsafkast til en fair pris. Alt dette får stor betydning for hvad du i sidste ende kan få at leve og opleve for.

Spar mere op eller betal hurtigere af på din gæld?

Det er et typisk spørgsmål jeg bliver stillet i forbindelse med en individuel pensionsrådgivning. Det har altid været en god ting at sprede sin opsparing så ikke alle æg ligges i samme kurv.

I dag oplever jeg mange tilfælde hvor danskerne har betragtet deres ejerbolig som en del af den formue de senere skal leve af som pensionist.  De har primært haft fokus på at betale af på deres gæld så hurtigt som muligt på bekostning af der ikke er betalt så meget ind på pensionsopsparingen. Dette kan senere få store økonomiske konsekvenser for den enkelte og i værste tilfælde resultere i at man havner i en økonomisk låst situation. 

 

Kan du låne penge i din boligs friværdi?

I dag har bankerne i stor udstrækning overtaget ejerskabet af kreditforeningsselskaberne. Derfor bliver du kreditvurderet af bankerne om du kan få tilbudt et tillægslån i din friværdi. Hvis ikke du har sparet tilstrækkeligt op til din alderdom kan dette betyde at kreditforeningen ikke kan tilbyde dig et såkaldt friværdilån også kaldt nedsparingslån selvom du kan påvise der er en friværdi på fx 2 mio. kr. i din bolig.

I sidste ende kan det betyde, at du må sælge boligen for at få frigjort din friværdi til at leve for. Det samme oplever jeg når ældre ansøger om forlængelse af afdragsfriheden på deres realkreditlån og får afslag.

Det er derfor meget vigtigt at du planlægger din pensionsopsparing meget omhyggeligt og sikrer dig selv og dine nærmeste den maksimale økonomiske fleksibilitet. Det er vigtigt at du timer tidspunktet rigtigt for hvilken lånetype du ønsker i din bolig både nu og på længere sigt. Det er trods alt nemmere at låne i sin bolig medens man stadig er tilknyttet arbejdsmarkedet, hvorfor en evt. tillægsbelåning vil være mere tilgængelig inden du er gået på pension. Når du skal skabe dig en økonomisk fleksibel pensionsplan skal du huske at pengene skal ligges ned i ”æsker” som du ved kan åbnes igen.

”Boligæsken” kan være en udfordring at få åbnet igen med mindre du vil sælge eller du har en stor pensionsformue som opfylder bankernes kriterium for at låne dig penge i din ejerbolig.

Hvad betyder den nye pensionsreform for dig?

Den nye pensionsreform har ændret lidt på følgende forhold:

Hvis du opretter en ny pensionsordning vil du tidligst kunne påbegynde udbetaling fra denne 3 år før du er berettiget til at modtage folkepension mod tidligere 5 år. Derfor er det også vigtigt du er opmærksom på at hvis du har ordninger som er etableret før 1. januar 2018 at du får videreført denne rettighed på den nye pensionsordning. Hvis du fx skifter job og kommer ind i en ny pensionsaftale vil det være en god løsning for de fleste at den gamle ordning fra tidligere ansættelse bliver sammenlagt med den nye ordning og derved bevarer rettigheden til at du kan hæve pensionen tidligere.

Pensionsordninger som er etableret før 1. maj 2007 kan allerede påbegyndes fra den dag, du fylder 60 år.

 

Aldersopsparing

Her kan du nu 5 år inden du er folkepensionist indbetale op til 46.000 kr. om året på en aldersopsparing. Denne pensionstype er attraktiv for dem der ikke betaler topskat, og modregnes ikke i de offentlige ydelser. De nye regler skal gøre det mere attraktivt at indbetale ekstra til pension umiddelbart inden du er berettiget til at modtage folkepension. Hvis ikke du opfylder ovenstående kan du på en aldersopsparing maksimalt indbetale 5.100 kr. pr. år på din aldersopsparing mod tidligere 29.600 kr. (2017)

Ratepension

Her er de nye regler at din ratepension kan udbetales over en længere årrække end tidligere. De nye regler betyder at din ratepension kan udbetales fra 10 år op til maksimalt 30 år mod tidligere 25 år. Dette giver også mulighed for at få glæde af sin ratepension i flere og vil give større økonomisk fleksibilitet.

5 gode råd om din opsparing

1. Sørg for minimum hvert 3. år at få tilpasset din opsparingsplan så du samtidig forholder dig til om din formue bliver forvaltet på en attraktiv måde – søg uvildig rådgivning hvis du er i tvivl eller har brug for en second opinion
2. Dit behov for dækning ved død, sygdom ændres løbende og derfor skal du sikre dine pensionsdækninger bliver løbende ajourført til dit aktuelle behov.
3. Undgå klatpensioner - saml dine pensionsordninger løbende – således undgår du unødige policegebyrer og administrationsomkostninger som spiser af din opsparing således vil du også kunne videreføre din rettighed til at hæve din pensionsordning efter de nye regler
4. Søg uvildig rådgivning når du skal fastlægge en pensionsplan.
5. Husk at begunstige de rigtige personer som du ønsker skal arve efter dig – alt for mange glemmer at ændre på begunstigelserne og så kan det ende med at pengene lander i de forkerte hænder.

 

5 april · 2019

”Hvis vi ikke ændrer retning, ender vi der, hvor vi er på vej hen”, sådan sagde en underviser fra Forsikringsakademiet engang til mig. Det skulle eftersigende være et gammelt kinesisk ordsprog. Og selvom jeg normalt ikke hænger mig så meget i ordsprog, synes jeg alligevel, at netop dette stemmer meget godt overens med den proaktive tilgang til medarbejdertrivsel, som efterhånden har slået rod blandt mange moderne virksomheder i dag.

Desværre tegner statistikken over stressramte danskere et noget mere dystert billede. Således viser en undersøgelse blandt 450 danske virksomheder foretaget af Statens Institut for Folkesundhed, at knap 40% havde oplevet en medarbejder blive langtidssygemeldt pga. stress. Derudover skønnes det, at 500.000 danskere føler sig udbrændte på jobbet som følge af stress. Og ifølge verdenssundhedsorganisationen WHO vil stress og depression være en af de største sygdomsfaktorer i år 2020.

Derfor giver det øgede fokus på medarbejdertrivsel blandt danske virksomheder da også rigtig god mening, eftersom tal fra Eurostat viser, at vi som folkefærd i gennemsnit bruger 39 år af vores liv på arbejdsmarkedet. Så meget desto vigtigere er det, at dine medarbejdere og kolleger ikke bliver syge med stress af at arbejde.

 

Flere og flere danskere har adgang til en sundhedsforsikring

Da jeg blev ansat i mit første job i 1987, var sundhedsforsikringen endnu ikke opfundet. Den gang var det naturligt, at det offentlige sundhedsvæsen stod til rådighed, hvis virksomhedens medarbejdere blev syge. Meget har forandret sig siden. Det gælder både tilgangen til stressforebyggelse og måden, hvorpå mange virksomheder behandler stress som et kollektivt problem på arbejdspladsen.

Eksempelvis er det efterhånden en selvfølge, at langt størstedelen af arbejdspladserne i Danmark tilbyder deres medarbejdere en sundhedsforsikring i forlængelse af deres ansættelsesaftale. Således viser tal fra brancheorganisationen Forsikring & Pension, at op mod 2 millioner danskere har en sundhedsforsikring, og i 93% af tilfældene er den betalt af arbejdsgiveren.

I dag er sundhedsforsikringen er en yderst vigtig ordning og et attraktivt personalegode, som sikrer større tryghed og hurtigere adgang til sundhedsfaglig hjælp.

Jeg vil dog kraftigt anbefale, at du undersøger, hvordan jeres nuværende sundhedsforsikring dækker, og hvad den ikke gør. Så slipper du for ubehagelige overraskelser, hvis aftalen ikke dækker det, du forventede.

Her kan du med fordel få rådgivning om din virksomheds behov til en sundhedsordning. Så kan du være tryg ved, at du har den bedste dækning.

 

Fokus på forebyggelse er en god investering

Stress er et alvorligt problem. Således kan det ifølge tal fra Stressforeningen koste en virksomhed omkring 1 million kr., hvis en medarbejder med en månedsløn på 20.000 kr. bliver sygemeldt med stress.

Heldigvis gør stadig flere forsikringsselskaber rigtig meget ud af tilbyde forebyggende tiltag i forbindelse med deres sundhedsforsikringer. Tiltag som ved hurtig hjælp kan begrænse længden eller helt undgå en sygdomsperiode og derved sikre, at medarbejderen kommer hurtigere tilbage på arbejde.

Her er sundhedsforsikringernes tilbud om en ”stress hotline” et rigtig godt eksempel på et simpelt, men effektivt tiltag. Tilbuddet sikrer, at dine medarbejdere hurtigt kan komme i kontakt med og få konkret vejledning fra en specialiseret stresspsykolog til, hvordan man håndterer situationer, hvor arbejdsskoen trykker.

Ligeledes tilbyder flere forsikringsselskaber at sende stresscoaches og psykologer ud til ens virksomhed for at dele råd og redskaber til, hvordan man aktivt tackler og hjælper stressede kolleger på arbejdspladsen.

Derudover tilbyder flere udbydere af sundhedsforsikringer en APV – også kendt som en arbejdspladsvurdering.  Min erfaring med denne type analyseværktøj er, at det ofte er yderst effektivt til at måle temperaturen på medarbejdernes trivsel eller mangel på samme. På den måde kan man i virksomheden nemt danne sig et overblik over udfordringerne i ens psykiske arbejdsmiljø.

Har dine medarbejdere en sundhedsforsikring, kan de desuden, for egen regning, vælge at udvide dækningen, så den også gælder resten af deres familie. Dette giver rigtig god mening, ligesom tilbuddet i øvrigt er særdeles populær blandt mange medarbejdere.

26 marts · 2019

Økonomisk fleksibilitet er nøgleordet og for at opnå dette, skal du fordele din opsparing på flere måder. Den største fleksibilitet opnår du ved at have en pensionsordning i kombination med en fri formue, som du selv kan vælge hvor og hvornår, du vil forbruge.

Den perfekte løsning

En kombination af at have en formue, som du kan hæve som et engangsbeløb sammen med en løbende tidsbegrænset pension samt en livsvarig pension er, efter mine klare overbevisning, det mest optimale. Her sikrer du dig adgang til formuen, når du skal bruge den og har samtidig en økonomisk buffer, du kan regulere på. Derudover er du sikret en livslang indtægt, som kan dække dit indtægtsbehov livet igennem. Forbruget falder for de fleste med alderen, så du skal sikre, at du kan få glæde af en højere pensionsindtægt de 10-15 første år af dit pensionistliv kombineret med en livslang pension.

Opsparing i mursten – er det en god idé?

Den store fordel ved at anvende en traditionel pensionsopsparing er, at det afkast du, opnår på denne opsparingstype kun beskattes med en pensionsafkastskat (PAL-skat) på 15,3%. Sparer du tilsvarende op på en almindelig konto eller depot i banken, skal du som minimum betale 27% i afkastskat.

Mange danskere er opsat på at få betalt deres gæld ud af huset, inden de skal gå på pension. Dette er ikke nødvendigvis den mest optimale pensionsopsparing. Flere oplever nemlig i dag, at det er blevet mere vanskeligt at blive godkendt af realkreditinstituttet til at få et såkaldt ”nedsparingslån” i boligens friværdi. I mange tilfælde kan det betyde, at huset skal sælges for at få frigjort opsparingen i boligen, hvilket langt fra alle boligejere er begejstret for. Derfor skal du tænke på, at din opsparing skal placeres et sted, hvor du selv kan komme til pengene uden at være afhængig af en bank eller kreditinstitut.

 

Har du valgt det rigtige opsparingsprodukt?

Hvis du allerede har været fornuftig og har en traditionel pensionsopsparing, har valget af pensionsprodukt stor betydning for din økonomi.

• Er din indtægt under 513.400 kr. kr. (2019)?
  
  Hvis du ikke betaler topskat, vil det være en fordel for dig først at spare op på en aldersopsparing, som sikrer at din opsparing ikke bliver modregnet i de offentlige ydelser. Dernæst vil det være en fordel at supplere med en ratepension og eventuelt en livsvarig livrente.
  
  Du har ikke fradrag for indbetaling på en aldersopsparing, til gengæld er engangsudbetalingen skattefri. Du har glæde af en lav pensionsafkastskat (PAL-skat) på 15,3 %, som ligeledes gælder de andre pensionsprodukter. Har du mere end 5 år til du bliver folkepensionist kan du indbetale max 5.200 kr. på en aldersopsparing. Hvis du har mindre end 5 år til du bliver folkepensionist kan du i 2019 indbetale op til 48.000 kr.

• Er din indtægt over 513.400 kr. kr. (2019):

  Betaler du topskat kan du med fordel betale ind på en ratepension og udskyde topskatten til en bundskat, når du skal hæve din pension. Det giver en skattegevinst på ca. 56% til en bundskat på ca. 36,5% såfremt din årlige pensionsindtægt kan holde sig under topskattegrænsen på dette tidspunkt.

  Ønsker du en kombination af livslang pension, vil det være et godt supplement med en livsvarig livrente, som udbetales så længe, du lever. Ønsker du at sikre dine nærmeste, inden du er startet med at hæve livrenten, kan du tilkøbe en garanti, som samtidig vil reducere størrelsen af livrenten.

 

11 marts · 2019

Skattestyrelsen vurderer, at ca. 700.000 borgere får brug for at ændre eller tilføje oplysninger til deres årsopgørelser. Det gælder bl.a. for de personer, som i 2018 indbetalte mere end 54.700 kr. til deres ratepension.

Har du både indbetalt via arbejde og privat?

Der kan være forskellige årsager til, at du har overskredet loftet for, hvor meget du må indbetale til din ratepension. Det kan eksempelvis være, at du har betalt til både en firma- og privat pensionsordning.

En anden forklaring kan skyldes, at du i løbet af året har skiftet til et nyt pensionsselskab. I den forbindelse sker det sommetider, at det nye selskab ikke bliver gjort opmærksom på, at du allerede har foretaget indbetalinger til din ratepension samme år.

 

For meget indbetalt til ratepension – og hvad så?

Uanset årsagen kan du anmode om enten at få det overskydende beløb overført til en livrente eller tilbagebetalt. Hvis du vælger at overføre beløbet til en livrente, får du fuldt fradrag for indbetalingen. Vælger du derimod at få beløbet tilbagebetalt, vil fradraget naturligvis bortfalde.

Du skal dog være opmærksom på, at hvis du både betaler til en ratepension gennem din arbejdsplads og privat, så er det din private pension, som skal rettes først, såfremt du har overskredet indbetalingsloftet på 54.700 kr.

Der er flere fordele forbundet med en livrente. Eksempelvis er der hverken noget loft for beløbet af dine indbetalinger eller størrelsen af dit fradrag. Derudover er udbetalingerne af livrenten ikke begrænset til en forudbestemt periode, som den er for ratepensionen. Det betyder, at udbetalingerne af ens livrente begynder, når man lader sig pensionere og fortsætter resten af ens liv.

Reglerne for fradrag kan være en jungle at navigere i. Derfor råder vi dig til, at du tager kontakt til din pensionsrådgiver, hvis du har sparet for meget op på din ratepension. Så hjælper vi dig med at undgå at skulle betale restskat.