Skip to main content Skip to main navigation

Markante forskelle mellem de lovpligtige arbejdsskadeforsikringer

10 november · 2016

Danske arbejdsgivere skal se sig godt for, når de skal vælge den arbejdsskadeforsikring, der skal sikre deres medarbejdere ved de skader, der sker i arbejdstiden. En analyse foretaget af Söderberg & Partners viser nemlig overraskende store forskelle mellem de forskellige arbejdsskadeforsikringer, der findes på markedet.

Den lovpligtige arbejdsskadeforsikring er ikke længere et simpelt standardprodukt, som alene dækker i overensstemmelse med det, som lovgivningen fastlægger. Flere forsikringsselskaber har koblet forskellige dækninger på forsikringen for at adskille sig fra konkurrenterne. Er arbejdsgiveren opmærksom på, hvor arbejdsskadeforsikringen placeres, kan de altså sikre sine medarbejdere endnu bedre.

I analysen sammenlignes forsikringsvilkårene fra ni forsikringsselskaber, hvoraf fire af vilkårene alene dækker i overensstemmelse med lovgivningen. De øvrige vilkår inkluderer forskellige ekstra dækninger, men her er der også store forskelle i, hvad og hvem dækningerne omfatter.

 En arbejdsulykke har ofte stor indvirkning på ikke blot den tilskadekomne, men også virksomhedens øvrige medarbejdere og den tilskadekomnes nærmeste familie. Flere forsikringsselskaber tilbyder derfor dækning for krisehjælp til personer, som ikke er omfattet af loven. Virksomheden skal dog overveje, hvilken personkreds de vil sikre, da de omfattede personkredse er vidt forskellige og varierer helt fra ejeren af virksomheden, ansatte som ikke er omfattet af loven samt den ansattes nærmeste familie.

Hvis virksomheden har haft en nedgang i antallet af medarbejdere i løbet af forsikringsåret og dermed betalt for flere medarbejdere, end hvad de reelt har haft, er valget af forsikringsselskab central. Det kan nemlig være betydelige beløb, som virksomheden risikerer at gå glip, af hvis det valgte forsikringsselskab ikke tilbyder regulering af præmien.

 

ANALYSE VISER NEMLIG OVERRASKENDE STORE FORSKELLE MELLEM DE ARBEJDSSKADEFORSIKRINGER, DER ER PÅ MARKEDET.
Kathrine Tholander, forsikringsanalytiker

Analysebaseret rådgivning

For de fleste virksomheder opleves forsikringsvilkår som uoverskuelige og uigennemsigtige.

Söderberg & Partners har derfor, som det første forsikringsmæglerhus i Norden, etableret en analyseafdeling som nøje gennemgår og sammenligner blandt andet forsikringsselskabernes vilkår for at kunne vejlede kunderne bedst muligt.

Dermed bliver forsikringsprodukterne mere transparente, og virksomhedens valg af forsikringsløsning tager ikke alene udgangspunkt i pris, men også i kvaliteten af produkterne.

Erhvervsforsikringer: De lovpligtige og dem der er gode at have

23 september · 2019

De er vigtige og kan i mange tilfælde spare din virksomhed for store økonomiske omkostninger. Alligevel er forsikringer ofte ikke det, der står øverst på listen over de beslutninger, der skal tages stilling til. Derfor har vi fået forsikringsmægler Thomas Momberg til at give et overblik over de forsikringer, der er lovpligtige samt dem, vi vurderer, at rigtig mange virksomheder burde overveje.

Hvilke forsikringer er vi som virksomhed forpligtet til at have?

Lovgivningen er ret klar på området. Nedenfor har jeg opridset de fire forsikringer, I som virksomhed er forpligtet til at tegne efter dansk lovgivning.

Arbejdsskadeforsikringen: Som arbejdsgiver er det jeres pligt at sørge for, at jeres medarbejdere er dækket af en arbejdsskadeforsikring. Forsikringen dækker, hvis jeres medarbejdere kommer til skade i arbejdstiden. Skaden skal opstå pludseligt eller inden for fem dage efter en hændelse eller påvirkning fra eksempelvis et fald, løft eller en traumatiserende oplevelse.

Erhvervssygdomsforsikringen: En erhvervssygdomsforsikring sikrer erstatning til jeres medarbejdere, hvis de skulle blive ramt af en erhvervssygdom. Forsikringen dækker de sygdomme, som er forårsaget af arbejdet eller de arbejdsforhold, jeres medarbejdere har arbejdet under. Modsat de andre lovpligtige forsikringer, skal en erhvervssygdomsforsikring ikke tegnes gennem et forsikringsselskab. I stedet tegnes forsikringen gennem Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES), og betalingen administreres gennem ATP.

Ansvarsforsikringen (køretøjer): Alle indregistrerede biler i Danmark skal have en ansvarsforsikring – uanset om det er en privat- eller firmabil. Hvis der er optaget lån til at købe bilen, skal den desuden også kaskoforsikres.

Rådgiveransvarsforsikringen: Virksomheder, som tilbyder rådgivning, er forpligtet til at tegne en ansvarsforsikring i tilfælde af, at der sker fejl i forbindelse med deres vejledning af kunden. Det gælder eksempelvis advokater, arkitekter, revisorer såvel som forsikringsmæglere. Ansvarsforsikringen indeholder tre dækninger i form af hhv. et rådgiveransvar, erhvervsansvar og et produktansvar. Den første dækker, hvis jeres medarbejder rådgiver forkert og hermed påfører kunden et økonomisk tab. Erhvervsansvarsdækningen dækker skader, jeres medarbejdere forvolder på 3. mands person eller ting. Produktansvarsdækningen dækker jeres kunders tabte omkostninger, hvis I som virksomhed leverer en ydelse eller et produkt, som er defekt eller direkte årsag til en skade.

 

Gælder de samme regler, hvis det drejer sig om en enkeltmandsvirksomhed?

Det korte svar er ja. Lovpligtige forsikringer kan man ikke frasige sig, selvom man er en enkeltmandsvirksomhed. Men dit forsikringsbehov kan måske være lidt nemmere at overskue i modsætning til en større virksomhed, som typisk har mange flere forskellige risici.

 

Hvad skal vi overveje, når vi kigger på forsikringer til vores virksomhed?

Først og fremmest vil jeg anbefale, at I foretager en grundig gennemgang af jeres virksomheds nuværende forsikringer. Er der f.eks. områder, hvor I er særligt udsatte og derfor behøver en mere specialiseret forsikringspakke, end den I har nu? Her kan det være en fordel at få en uvildig forsikringsmægler med indgående branchekendskab til at udarbejde en 360 graders risikoanalyse af jeres virksomhed som helhed, jeres kontraktforhold samt arbejdsgange og processer.

Når først I har et klart overblik over jeres virksomheds risikoprofil, er det nemmere at sammenligne forsikringsselskabernes forskellige løsninger ift. deres dækninger og priser.

 

Hvordan finder vi den bedste forsikring til vores virksomhed?

Det er svært at give et entydigt svar på. Der findes nemlig et hav af forskellige muligheder på markedet for erhvervsforsikringer. Først og fremmest er det vigtigt, at I kender jeres virksomheds forskellige risici – både nu og i fremtiden.

Derudover skal I være opmærksomme på, at vilkår og betingelser for den samme type forsikring kan variere fra forsikringsselskab til forsikringsselskab. F.eks. viser vores analyser af forsikringsmarkedet, at der kan være store forskelle blandt selskabernes forsikringsdækninger. Det er for eksempel tilfældet med selskabernes tilbud om krisehjælp i den lovpligtige arbejdsskadeforsikring.

 

Er jeres virksomhed forsikret bedst muligt?

Behovet for en korrekt forsikringsdækning er den samme – uanset hvor stor ens virksomhed er. I Söderberg & Partners varetager vi forsikringer for virksomheder på tværs af alle typer brancher med alt fra nogle få og op til flere tusinde ansatte. Vi tager rollen som uvildig forsikringsmægler meget seriøst. Derfor analyserer vi hele forsikringsmarkedet både nationalt og internationalt. Det giver os de bedste forudsætninger for at sammensætte en forsikringsløsning, som passer netop jeres behov og risici.

Kontakt Thomas Momberg på tlf. +45 33114828 eller via mail thomas.momberg@soderbergpartners.dk, hvis I vil være sikre på, at jeres virksomhed har den bedste forsikringsdækning på markedet.

Ekspertens råd: Det skal du overveje, når du forsikrer dit byggeri

24 juni · 2019

Fyldte ordrebøger giver travlhed i den danske byggebranche. Men travlheden øger samtidig risikoen for fejl, mangler og forsinkelser. Fejl som kan ende med at blive en dyr udgift for dit samlede byggeprojekt. Bliv klogere på, hvilke forsikringer du bør tegne i forbindelse med dit byggeri.

Det går godt i den danske byggebranche. Rigtig godt. I 2018 blev der således bygget ca. 30.000 flere bygninger sammenlignet med året før. Det betyder ifølge tal fra Danmarks Statistik, at det samlede antal fuldførte byggerier i 2018 næsten nåede samme niveau som før finanskrisen.

Men et byggeri består af mange komplicerede processer og med travlhed i byggebranchen, stiger risikoen for fejl, mangler og forsinkelser. Ifølge en analyse fra Byggeriets Evaluerings Centers Fond var der alvorlige fejl blandt 5,3% af de byggerier, der blev færdiggjort i 2018. Det kan hurtigt løbe op i mange dyre udgifter, hvis dit byggeri ikke er forsikret godt nok fra starten.

Derfor opridser Dan Andersen, Söderberg & Partners forsikringsmægler med speciale i byggeforsikringer i denne artikel nogle af de overvejelser, du bør gøre dig, før du giver dig i kast med et større byggeprojekt.


Entrepriseforsikringen: Når du vil sikre, at de fleste skader er dækket

Med en entrepriseforsikring er du dækket, så længe byggeriet varer. Det betyder kort sagt, at dit byggeri er dækket, hvis der sker skader under nyopførelse, tilbygning eller større ombygningsprojekter. Derudover dækker entrepriseforsikringen typisk i tilfælde af stormskader, eller hvis der opstår brand i dit byggeri.

  • Dit byggeri involverer mange typer faggrupper såsom håndværkere og rådgivende ingeniører
  • Dit byggeri er omfattende og varer lang tid
  • Opgaven er kompliceret eller vanskelig
  • Der løbende leveres byggematerialer til byggepladsen.

Denne type forsikring kan du endvidere forlænge med en afhjælpningsperiode, som typisk varer 12 måneder. Her skal du dog være opmærksom på, at afhjælpningsperioden vil nå at udløbe, inden der gennemføres 1 års gennemgang af byggeriet. Her kan du med fordel overveje at udvide garantiperiode på din entrepriseforsikring med op til 18 eller 24 måneder efter byggeriets afslutning. På den måde er du sikret, såfremt 1 års eftersynet afslører en skade, som er opstået under opførelsen af byggeriet.

Med entrepriseforsikringen skal du blot være opmærksom på, at de fleste forsikringsselskaber kun dækker følgeskaden, hvis der sker en skade. Forenklet kan det forklares med følgende to begreber:

  • Leg 2: Dækker den sekundære skade, men undtager den primære skade
  • Leg 3: Dækker den sekundære skade og den primære skade

For at undgå, at din forsikring kun dækker en del af konsekvenserne ved en skade, vil det give mening at udvide dækningen på din entrepriseforsikring med en Leg 3. Det er særlig relevant ved risiko for sammenstyrtninger.

 

Projektansvarsforsikringen – til de større tekniske projekter

Byggebranchen er i konstant udvikling, når det gælder ny viden og teknologi. Det opfattes som en positiv ting, da det ofte giver de tekniske rådgivere omkring dit projekt meget bedre mulighed for at løse de komplekse opgaver meget smartere. Det skaber dog samtidig en øget risiko for fejl. Og hvad enten dit byggeprojekt er vanskeligt eller ligetil kan selv små beregnings- og rådgivningsfejl få store økonomiske konsekvenser. Her vil en projektansvarsforsikring være en god tryghed at have.

En projektansvarsforsikring dækker nemlig eventuelle beregnings- og rådgivningsfejl, der kan opstå i forbindelse med den tekniske rådgivning af dit byggeprojekt fra eksempelvis arkitekter, ingeniører, landskabsarkitekter, landmålere eller geoteknikere.

Her råder Dan Andersen dog til, at man er opmærksom på, om betingelserne i kontrakten med dine rådgivere matcher forsikringssummen i din projektansvarsforsikring. Det kan nemlig give problemer for dig, hvis din forsikringssum er 25 millioner på den købte projektansvarsforsikring, mens ansvarsbegrænsningen i kontrakten mellem dig og dine rådgivere kun dækker op til 2,5 millioner. Rådgiveren vil nemlig som udgangspunkt kun skulle hæfte for den ansvarsbegrænsning, I har aftalt i forbindelse med kontraktens indgåelse, selv om der er købt en forsikring med betydelig højere dækningsniveau.

Med en byggeskadeforsikring er du dækket længe efter overtagelsen

Forventningens glæde er stor, når du efter mange måneders arbejde endelig kan overtage et færdigt byggeri. Desværre har Dan gentagne gange oplevet, hvordan glæden smuldrer, når fejl og mangler i byggeriet begynder at dukke op.

Her skal du være opmærksom på, at når først du har overtaget det færdige byggeri og der etableres en bygningsforsikring, så har denne en række mangler i dækningsomfanget såsom konstruktionsfejl, sætningsskader, skimmelsvamp eller et utæt tag m.fl. risikoforhold. Derfor råder Dan Andersen til, at man også tegner en byggeskadeforsikring, som dækker væsentlige og kritiske byggefejl i op til 10 år efter levering.

 

Værd at vide, før du tegner dine byggeforsikringer

  • Skal der etableres en eller flere af disse forsikringer: Entreprise, projektansvar og byggeskade?
  • Opsøg en forsikringsmægler allerede i etableringsfasen af dine kontrakter mellem bygherre, rådgiverne og håndværkerne, således at det er helt afklaret, hvilke relevante forsikringsforhold, der skal afdækkes. En forsikringsmægler kan desuden hjælpe med at afklare forsikringssummer, selvrisiko og præmiefordeling.
  • Kend dit behov. Forsikringernes basisdækning varierer fra selskab til selskab. Det betyder, at det tit kan være svært at gennemskue, hvordan dækningsomfanget er. Derfor er det en god idé på forhånd at vide præcist, hvad dit behov er, og hvad der potentielt kan gå galt.
  • Spørg ind til de tilvalgsmuligheder, der er for de forskellige forsikringstyper, således at du får et langt bedre beslutningsgrundlag til at træffe beslutninger for dit kommende byggeri.

 

En forkert forsikringsdækning koster dig dyrt

I forbindelse med et større byggeprojekt har du mange hensyn at skulle forholde dig til. Men det er typisk ikke byggeforsikringer, som står øverst på din prioriteringsliste. Derudover kan forsikringsmarkedet med alle dets forskellige dækninger og udvidelser være svært at navigere i.

Desværre har Dan i sine 10 år forsikringsbranchen med speciale i forsikringer til byggebranchen oplevet rigtig mange virksomheder lide store økonomiske tab, fordi deres forsikringer ikke dækkede deres behov optimalt. Derfor er det uhyre vigtigt at kende alle sine forsikringers vilkår og begrænsninger indgående.

Eksempelvis er der typisk en række byggeforhold, som ikke er dækket af enten bygherrens, rådgiverens eller håndværkerfirmaets normale forsikringsportefølje. Her er det værd at overveje, om dit byggeprojekt kræver ekstra dækninger i form af eksempelvis en entreprise-, byggeskade- eller projektansvarsforsikring.

Og ligesom med andre komplekse processer, er det ikke altid muligt at få dækket alle sine forsikringsbehov hos ét forsikringsselskab. Derfor er det ofte en god investering at få en erfaren forsikringsmægler til at skræddersy en løsning, som passer dine specifikke behov. Så mindsker du risikoen for stå tilbage med store økonomiske omkostninger, hvis der skulle opstå uforudsete omkostninger i forbindelse med dit byggeprojekt.

Er du i tvivl om, hvordan du bedst forsikrer dit byggeri, så det passer dine behov? Så kontakt Dan for en uforpligtende og fortrolig samtale på tlf. 20900106 eller e-mail dan.andersen@soderbergpartners.dk.

Sådan undgår du, at din traktor er skyld i en trafikulykke

13 juni · 2019

Det kan være med livet som indsats, når landbrugets maskiner begiver sig ud på de danske landeveje. Siden 2009 har traktorer og landbrugets motorkøretøjer således årligt været indblandet i 38-55 trafikulykker med personskade til følge. Læs hvordan du undgår, at din traktor bliver involveret i en trafikulykke, og hvad du skal gøre, hvis ulykken alligevel sker.

Sommeren er over os, hvilket betyder, at vinterafgrøderne snart er klar til at blive høstet. Det betyder samtidig, at mange trafikanter i de kommende måneder kommer til at skulle forholde sig til brede traktorer og mejetærskere, som kører langsommere end den øvrige trafik. Og det kan hurtigt skabe livsfarlige situationer.

”Vi ser desværre en tendens til, at der hvert år sker mange alvorlige trafikulykker, hvor en landbrugsmaskine er indblandet. Selvom ulykkerne kun udgør en mindre procentdel af alle personskader i trafikken, er antallet af dræbte næsten dobbelt så høj, som det er for trafikulykker mellem personbiler,” udtaler forsikringsmægler med speciale i landbrugsforsikringer,” siger forsikringsmægler med speciale i landbrugsforsikringer Peter Skov Østergaard.

Traktorens lave fart overrasker, og derfor opstår ulykken ud af det blå

En rundspørge foretaget af Havarikommissionen for Vejtrafikulykker blandt 1.000 repræsentativt udvalgte danskere viser, at halvdelen fejlagtigt tror, at en traktor må køre over 40 km/t, selvom den reelt kun må køre 30-40 km/t. Det kan være en del af forklaringen på, hvordan traktorens lave fart overrasker.

Ikke desto mindre er det dit ansvar som traktorejer at sikre, at alle afmærkninger er i orden, ligesom spejle, lys og advarselstrekanter skal fungere og være rengjorte. Det bør som hovedregel indgå i din almindelige plan for rengøring og vedligehold af maskiner og redskaber. Sørg desuden for, at dine ansatte er bekendte med færdselsreglerne, når de kører på offentlig vej.

I forbindelse med gyllekørsel og pløjning, er det ligeledes dit ansvar, at vejen rengøres forsvarligt i tilfælde af, at der kommer jord eller gylle på vejbanen. Det kan nemlig i værste fald forårsage alvorlige ulykker pga. glat føre.

Det skal du gøre, hvis uheldet sker

Det er sjældent en nem situation at være involveret i en trafikulykke. Derfor er mange trafikanter heller ikke altid lige forberedte på, hvad de skal huske at gøre og i hvilken rækkefølge.

Derfor har vi fået forsikringsmægler Peter Skov Østergaard til at give sine råd til, hvordan du bør forholde dig:

  • Tilkald hjælp og ring 112 såfremt du selv eller dine medtrafikanter er kommet til skade
  • Begræns herefter ulykken så godt du kan uden at være til fare for den øvrige trafik. Aktivér dit havariblink og sæt advarselstrekant op, hvis du ikke straks kan fjerne din landbrugsmaskine
  • Husk at få oplysninger på alle involverede parter i ulykken – dvs. navn, tlf. nummer, registreringsnummer, forsikringsselskab og evt. policenummer
  • Husk at tage billeder af situationen som dokumentation til dit forsikringsselskab

Husk forsikringen når dit landbrug får nye maskiner og køretøjer

Lige så snart dine landbrugs- og arbejdsmaskiner færdes på de danske veje, er de omfattet af færdselsloven, hvilket kræver en lovpligtig ansvarsforsikring. Denne forsikring dækker skader på personer og materielle ting, mens din landbrugsmaskine bliver anvendt som et motorkøretøj.

Bruger du ligeledes maskinen som arbejdsredskab med risiko for person- og materielle skader, kan du tegne en tillægsforsikring til din erhvervsansvarsforsikring.

Vil du være sikker på, at du har en ansvarsforsikring, som dækker din landbrugsvirksomhed bedst muligt eller har du spørgsmål til andre landbrugsforsikringer? Så kontakt forsikringsmægler Peter Skov Østergaard på tlf. 24254383.