Skip to main content Skip to main navigation

Er din virksomheds økonomi beskyttet mod vejret?

5 december · 2019

De seneste år har storme medført skader for milliarder af kroner på bygninger. For ejere af beboelsesejendomme har valget af forsikring særlig stor betydning for stormens økonomiske konsekvenser. Og djævlen ligger i detaljen. Det viser vores analyse af forsikringsselskabernes forskellige dækninger.

Ejere af beboelsesejendomme risikerer større tab som følge af skader forårsaget af vejret end andre bygningsejere. Det skyldes, at de også kan blive erstatningsansvarlige overfor ejendommens beboere. Det er stormen Egon i 2015 et godt eksempel på.

Stormen Egon var skyld i, at flere tagkonstruktioner blev skadede eller fuldstændigt løsrevet fra den resterende bygning og fløj væk. Udgifter til reparation af taget samt eventuelle følgeskader på bygningen var typisk dækket under en sædvanlig bygningsforsikring. Men manglende tagmateriel medførte, at boliger var ubeboelige, således at udlejere var nødsaget til at fraflytte ejendommen i en periode. For bygningsejeren medførte dette tab af lejeindtægter og således en mindre indtægt. I sådan en situation er der forskel på, hvad forsikringerne vil dække. Det viser en analyse af bygningsforsikringer til beboelsesejendomme, Söderberg & Partners har udarbejdet.

”En bygningsforsikring kan udvides med en række tillægsdækninger og særlige ”wordings”, såfremt man som kunde eller forsikringsrådgiver ved, hvad man typisk kan få meddækket på en bygningsforsikring og ved hvilke skader, der typisk forekommer på de enkelte områder. Hos Söderberg & Partners arbejder vi for at gøre forskellene åbenlyse og kommer med vores anbefalinger på korrekt forsikringsdækning, som omfatter de skadesforhold, som vi erfaringsmæssigt ved kan forekomme for en bygningsejer” siger Mette Møller Nielsen, forsikringsanalytiker hos Söderberg & Partners.

Forsikringsanalyse viser store forskelle i forsikringsselskabernes dækning

Analysen viser, at der er store forskelle på, hvordan forsikringsselskaberne opgør tabet af lejeindtægter. Og hvis man som ejer af en bygning ikke er opmærksom, risikerer man at være utilstrækkeligt forsikret. Der er desuden markante forskelle i erstatningsbeløb, selskaberne ønsker at dække tab for. Dækningsgraden varierer fra 1.6 mio. kr. til over 4 mio. kr.

Noget andet er bestyrelsens ansvar. De fleste boligforeninger har en bestyrelse, som er ansvarlig for den daglige drift af foreningen. Det gælder også sikring af, at bygningen bliver vedligeholdt og er modstandsdygtig overfor det danske vejr. Hvis bestyrelsen ikke lever op til dette ansvar, og dette medfører et tab for tredjemand, kan bestyrelsesmedlemmerne under visse omstændigheder ifalde et personligt erstatningsansvar. Analysen viser, at syv ud af otte forsikringsselskaber giver muligheden for at tegne en forsikring, der dækker bestyrelsens tab i disse tilfælde. Tegner man en bestyrelsesansvarsforsikring, skal man dog være særligt opmærksom på graden af ansvar som forsikringen dækker, da kun to af selskaberne ønsker at dække, i tilfælde hvor grov uagtsomhed er årsag til erstatningsansvaret.

Om analysen

Mange virksomheder oplever, at forsikringsselskabernes forsikringsvilkår kan virke uoverskuelige og svære at sætte sammenligne.

Derfor har vi i Söderberg & Partners, som det første forsikringsmæglerhus i Norden, etableret en analyseafdeling, som blandt andet nøje gennemgår og sammenligner forsikringsselskabernes vilkår for at kunne vejlede kunderne bedst muligt. Dermed bliver forsikringsprodukterne mere transparente, og virksomhedens valg af forsikringsløsning tager ikke alene udgangspunkt i pris, men også i kvaliteten af produkterne.

Kontakt os