Skip to main content Skip to main navigation

Hvorfor hyre en forsikringsmægler?

Forsikringsformidling er et gammelt fag. Allerede i 1200-tallet kan man i Marco Polos notater læse om forsikringsmæglere. Her skriver han bl.a., hvordan den voksende globale handel bliver betydeligt lettere, hvis skibslaster kunne forsikres, og at man til dette formål hyrede forsikringsmæglere for at kunne finde folk, der var villige til at løbe risikoen ved at sikre, at lasten ville nå deres modtagere uskadt. Sådan fungerer det i grove træk stadig i dag, selvom der sidenhen er kommet en hel del hjælpeydelser og forsikringsprodukter til.

Verdensudviklingen skaber flere risici

Vores verden udvikler sig i hastigt tempo, hvilket har en direkte indvirkning på vores samfund, klima, teknologi og demografi. Det er en udvikling, der skaber stadig flere komplekse og uforudsigelige risici, som berører både virksomheder, myndigheder og individer. Disse radikale forandringer udstiller et kritisk behov blandt både globale koncerner og mindre virksomheder for at forsikre sig mod fremtidige risici.

Behovet for flere og mere innovative forsikringsløsninger stiller således store krav til markedets forsikringsselskaber, som spiller en afgørende rolle i at forebygge og sikre erhvervslivet mod betydelige tab ved trusler såsom pandemier, cyberkriminalitet, social uro, disruptive teknologier og klimaforandringer.

Denne efterspørgsel skaber et yderst konkurrencepræget forsikringsmarked med høje omkostninger og ofte uigennemskuelige forsikringsvilkår.

Hvad kan en forsikringsmægler bidrage med?

Erhvervsforsikringer er et relativt abstrakt og komplekst produkt. Det kan derfor være svært for de virksomheder, der, der køber deres forsikringer direkte gennem forsikringsselskabet, da de ofte ikke har de fornødne kompetencer til at gennemskue, hvad forsikringen præcist dækker og hvordan man er stillet, hvis truslen bliver til virkelighed.

Her er en fordel at have en uafhængig forsikringsmægler som Söderberg & Partners ved sin side. Hvorimod et forsikringsselskab kun rådgiver om sine egne forsikringsprodukter, rådgiver vores forsikringsmæglere om forsikringsprodukter på tværs af hele markedet. På den måde får man som virksomhed en skræddersyet forsikringsløsning.

Vores forsikringsmæglere forhandler derudover direkte med forsikringsselskaberne for at sikre, at alle virksomhedens behov bliver imødekommet.


Fem fordele ved at hyre en forsikringsmægler

Der er mange grunde til, at man som virksomhed bør hyre en forsikringsmægler. Udover sikkerheden i at man får den bedst mulige forsikringsdækning, er der både tid og penge at spare ved at få en uafhængig forsikringsmælger til at stå for ens forsikringsløsninger.

Nedenfor har vi listet fem konkrete grunde til, hvorfor man som virksomhed bør hyre en forsikringsmægler:

  1. En forsikringsmægler afdækker hele virksomhedens risikoprofil og sikrer, at det valgte forsikringsløsning er tilpasset virksomhedens behov
  2. En forsikringsmægler tænker proaktivt i sit arbejde med at vurdere virksomhedens forskellige risici, så evt. skader forebygges
  3. En forsikringsmægler forhandler med forsikringsselskaberne og vil i mange tilfælde kunne reducere jeres præmieomkostninger markant
  4. En forsikringsmægler evaluerer forsikringsselskabernes håndtering af skadesanmeldelser og sikrer, at der bliver taget hånd om jeres skader
  5. En forsikringsmægler sikrer, at specifikke lovkrav overholdes i alle lande, hvor virksomheden er til stede

 

Bliv ringet op af en erfaren rådgiver - helt uforpligtende!

Hvilken af vores services kan vi hjælpe dig med? *
Markedsføringssamtykke

Sammen med dette markedsføringssamtykke, afgiver du oplysninger om navn, adresse., e-mailadresse og telefon. Söderberg Partners gemmer og anvender disse oplysninger til administration og til at kontakte dig omkring ovenstående. Du kan læse mere om behandling af dine personoplysninger i Söderberg & Partners Databeskyttelsespolitik

Du har til enhver tid ret til at tilbagekalde dit markedsføringssamtykke. Hvis du ønsker at tilbagekalde dit samtykke, bedes du kontakte os på info@soderbergpartners.dk

Kontakt os