Skip to main content Skip to main navigation

Medarbejderrådgivning

Medarbejderrådgivning

24 maj · 2017

Vi ved at pension er lavinteresse for mange, og at mange synes det er kompliceret at forholde sig til noget, som ligger så langt ude i fremtiden. Men det kan være forbundet med store konsekvenser, hvis man ikke forholder sig til sin pensionsopsparing og ikke mindst de forsikringsdækninger som er med i pakken

Vi ved, at interessen for pension kan være lav hos mange, og at de fleste synes, det er kompliceret at forholde sig til noget, som ligger så langt ude i fremtiden. Det kan dog være forbundet med store konsekvenser, hvis man ikke forholder sig til sin pensionsopsparing og ikke mindst de forsikringsdækninger, som er med i pakken.

Vi rådgiver dine medarbejdere ved ansættelse og senere efter behov, og vi sikrer, at de får en individuelt tilpasset forsikringspakke. Det er også vigtigt, at medarbejderne får placeret deres opsparinger i et investeringsmiljø, der afspejler forventninger til afkast og risiko.

Vores rådgivning er uvildig, og vi har ingen særlige interesser i, hvilket valg dine medarbejdere foretager. Vi forholder os alene til behovet og rådgiver ud fra det.

Vi har en fleksibel tilgang til rådgivningen, som i vores optik skal være tilgængelig. Derfor rådgiver vi selvfølgelig gerne både ude i jeres virksomhed såvel som på telefon eller online. 

Vi tilbyder at rådgive dine medarbejdere om pensionsplanlægning og optimering i forhold til offentlige ydelser. Typisk vil det være relevant for medarbejdere, som nærmer sig pensionsalderen. Men det kan også være relevant for medarbejdere, der har andre større opsparinger eller frie midler, som skal tages med i det samlede billede.

 

Vores rådgivere kan vejlede om den mest fordelagtige placering og investering af opsparingen, samspillet med offentlige ydelser, hvilken del af opsparingen, der skal bruges først, og hvordan man skal forholde sig i forhold til arv og begunstigelse. Det er muligt at medtage sin partner eller ægtefælles økonomiske forhold, når vi laver formuerådgivning.