Bæredygtighed i skadesforsikring

Som uafhængige forsikringsformidlere er vi forpligtede til at foretage objektive analyser på baggrund af en bred del af forsikringsmarkedet. Vi stræber efter at give et klart overblik og samtidig give indsigt i væsentlige detaljer. En af disse er bæredygtighed, og netop dét har vi undersøgt i vores nyeste rapport, ’Bæredygtighed i erhvervsforsikring’.

I lyset af de skærpede regulatoriske krav inden for forsikringssektoren har implementeringen af bæredygtighed i forsikringsprodukter fået øget fokus. Yderligere udtrykker vores kunder en stigende interesse i at inddrage bæredygtighed i deres vurdering af leverandører og samarbejdspartnere. Dette understreger behovet for en kortlægning af forsikringsselskabernes bæredygtighedsprofiler.

Forsikringsbranchen bør gå forrest

Ifølge Forsikring & Pension bør den danske forsikringsbranche gå forrest i arbejdet med ansvarlighed, bæredygtighed og transparens. Dette er en dagsorden, som Söderberg & Partners støtter og ønsker at bidrage aktivt til.

Derfor har vi undersøgt en bred vifte af de førende forsikringsselskaber på det danske marked med det formål at tildele dem en bæredygtighedsprofil og beskrive deres politikker og initiativer inden for bæredygtighedsområdet.

Bæredygtighedsrapport

I forbindelse med vores undersøgelse har vi kontaktet 16 forsikringsselskaber, der er blevet udvalgt på baggrund af deres størrelse og position på markedet. Af disse har ti valgt at deltage.

Du kan læse om undersøgelsen i vores rapport 'Bæredygtighed i skadesforsikring' - den fulde rapport kan hentes her.