Invoice manipulation og CEO-fraud
Invoice manipulation og CEO-fraud er former for økonomisk svindel, hvor kriminelle manipulerer virksomheders betalingsprocesser for at få overført penge til falske konti. I mange tilfælde udgiver gerningsmændene sig for at være virksomhedens direktør, økonomiansvarlig eller en betroet leverandør. Formålet er at narre medarbejdere til at udføre eller godkende en overførsel, der virker ægte — men hvor modtageren er de cyberkriminelle.
Invoice manipulation og CEO-fraud er former for økonomisk svindel, hvor kriminelle udgiver sig for ledelsen eller ændrer fakturaoplysninger for at få gennemført falske betalinger. Angrebene udnytter tillid og travlhed, men med klare processer og bevidsthed kan virksomheden forhindre store økonomiske tab.
Sådan foregår invoice manipulation og CEO-fraud
Angrebene starter ofte med en kompromitteret e-mailkonto, en falsk faktura eller en troværdig besked fra en “leder” i virksomheden.
Svindlerne udnytter tillid, travlhed og interne hierarkier til at skabe pres og troværdighed.
Typiske fremgangsmåder kan være:
- Ændring af betalingsoplysninger på ægte fakturaer, så pengene går til en kriminel konto.
- E-mails fra “direktøren” med besked om en hastende, fortrolig betaling.
- Leverandørfakturaer, hvor IBAN-nummeret er ændret af hackere efter et databrud.
- Social engineering, hvor svindlere bruger LinkedIn og firmadata til at kende navne, roller og interne processer.
Eksempler på CEO-fraud og fakturamanipulation
- En økonomimedarbejder modtager en e-mail fra “CEO’en” om en fortrolig forretningsaftale, der kræver øjeblikkelig overførsel af et stort beløb.
- En leverandør sender en faktura med nye kontooplysninger – men leverandørens e-mail er blevet hacket.
- En mellemleder får en SMS fra en “direktør”, som beder om hjælp til en hurtig betaling, mens han “er til møde”.
Konsekvenser for virksomheden
Et vellykket angreb kan have alvorlige følger:
- Direkte økonomisk tab på store beløb.
- Brud på tillid mellem medarbejdere og ledelse.
- Tab af kunder og skade på virksomhedens troværdighed.
- Mulige juridiske konsekvenser, hvis betalinger sker på baggrund af fejl eller manglende kontrol.
Selv virksomheder med stærke tekniske løsninger kan blive ramt, hvis processerne for godkendelse og kontrol ikke er tydelige og konsekvent overholdt.
Sådan beskytter I virksomheden mod CEO-fraud og fakturamanipulation
- Dobbelttjek altid ændringer i kontooplysninger. Ring direkte til leverandøren via et kendt nummer – aldrig via kontaktoplysninger i e-mailen.
- Indfør 2-trins-godkendelse af betalinger. Større overførsler bør altid godkendes af to personer.
- Beskyt virksomhedens e-maildomæner. Implementer SPF, DKIM og DMARC for at forhindre falske afsendere.
- Skab klare interne procedurer. Betalinger, der afviger fra normalen, må aldrig godkendes uden bekræftelse.
- Uddan medarbejdere. Alle med adgang til økonomiske systemer bør trænes i at spotte tegn på svindel.
- Overvåg leverandørkommunikation. Særligt når betalingsoplysninger ændres, eller fakturaer sendes fra nye adresser.
Når man kombinerer gode rutiner, tydelige arbejdsgange og en åben dialog om sikkerhed, kan virksomheden i høj grad mindske risikoen for denne form for økonomisk svindel.
Vi får ofte disse spørgsmål
Invoice manipulation handler om, at svindlere ændrer kontooplysninger på fakturaer eller udgiver sig for at være leverandører. CEO-fraud er, når kriminelle udgiver sig for virksomhedens direktør eller leder for at få medarbejdere til at overføre penge.
Vær opmærksom på hastende betalingsanmodninger, krav om fortrolighed, ændrede bankoplysninger eller e-mails fra adresser, der ligner virksomhedens, men indeholder små variationer.
Fund transfer fraud dækker bredt over manipulation af medarbejdere til at overføre penge. CEO-fraud og invoice manipulation er mere specifikke varianter, hvor svindlere udgiver sig for ledelsen eller ændrer fakturaoplysninger.
Indfør klare betalingsprocedurer, brug totrinsgodkendelse (MFA), verificér ændringer direkte med leverandører, og implementér domænebeskyttelse. Træn økonomi- og ledelsesmedarbejdere i at opdage svindel.
Stop eventuelle betalinger øjeblikkeligt, kontakt banken, anmeld sagen til politiet og informér virksomhedens it- og sikkerhedsansvarlige. Gennemgå hændelsen og opdatér procedurer for at undgå gentagelse.