Lovpligtige forsikringer til erhverv

Når I starter en virksomhed, er der en række lovpligtige forsikringer til erhverv, som er vigtige at have på plads, så I undgår bøder, sanktioner og ikke mindst, så I er ordentligt dækket, hvis uheldet skulle være ude. Hos Söderberg & Partners tilbyder vi rådgivning om erhvervsforsikringer og kan hjælpe dig med at finde den rette dækning til jeres virksomhed. Så læs med her og få en oversigt over de vigtigste lovpligtige forsikringer til erhverv.

Hvilke forsikringer er lovpligtige til erhverv?

Ved lovpligtige forsikringer til erhverv, er der tale om forsikringer, som er påkrævet ved lov for virksomheder i visse brancher eller situationer. Formålet med lovpligtige forsikringer er at beskytte den pågældende virksomheds kunder mod økonomiske tab som følge af virksomhedens mangelfulde rådgivning og/eller evt. andre handlinger eller undladelser, som medfører skade eller tab hos kunden.

Arbejdsskadeforsikring

Hvad er en arbejdsskadeforsikring:  En arbejdsskadeforsikring har til opgave at beskytte medarbejdere ved skader, der skulle opstå i forbindelse med deres erhverv. 

Dækning: Forsikringen skal dække arbejdsskader, som medarbejderne kan pådrage sig på jobbet. En ulykke er (jf. lov om arbejdsskadesikring) en personskade forårsaget af en hændelse eller påvirkning, der sker pludseligt, eller hvor virkningen af skaden indtræffer inden for 5 dage

Hvem skal have denne forsikring: Arbejdsskadeforsikring er en lovpligtig forsikring, som alle arbejdsgivere i Danmark er forpligtet til at tegne.

Er der tale om  en enkeltmandsvirksomhed, er det frivilligt om I vil tegne eksempelvis en arbejdsskadeforsikring, selvom det kan anbefales, at I gør det.

Få overblik over, hvordan arbejdsskadeforsikring kan beskytte dine medarbejdere.

Ansvarsforsikring

Hvad er en ansvarsforsikring: En ansvarsforsikring er en vigtig økonomisk beskyttelse for din virksomhed, hvis der skulle opstå skader på tredjemands person eller ejendom i forbindelse med virksomhedens drift.

Dækning: Forsikringens dækning afhænger af virksomhedens forsikringsbehov afstemt i forhold til virksomhedstype, branche og risikoprofil. Det er vigtigt at have den rigtige ansvarsforsikring på plads, så virksomheden er godt dækket - herunder også med juridisk bistand - hvis man bliver mødt af et erstatningskrav.

Hvem skal have denne forsikring: Ansvarsforsikring er lovpligtig for visse erhverv. Derudover er det lovpligtigt at have denne type forsikring, hvis virksomheden yder rådgivningstjenester, hvor branchelovgivningen foreskriver forsikringspligt - f.eks. for forsikringsmæglere.

Motoransvarsforsikring 

Hvad er en motoransvarsforsikring: En motoransvarsforsikring er lovpligtig for alle køretøjer, der skal køre på offentlige veje, hvilket derfor også kan gælde for arbejdsmaskiner og trucks.

Dækning: Forsikringen dækker skader, som køretøjet påfører andre personer eller deres ejendom. Det kan være personskader, skader på andre køretøjer eller skader på bygninger eller andre genstande langs vejen. Denne forsikring er lovpligtig for alle køretøjer, der skal køre på offentlige veje

Forsikringen dækker ikke skader på virksomhedens eget køretøj eller føreren af køretøjet, samt bygninger og andre ting, der tilhører virksomheden selv. Disse skader kan dækkes af andre forsikringer, som bl.a. transportforsikringen og bilforsikring til erhverv. Det er vigtigt at have en motoransvarsforsikring på plads, så virksomheden kan køre lovligt på offentlige veje.

Hvem skal have denne forsikring: Hvis jeres virksomhed anvender motorkøretøjer såsom firmabiler, lastbiler eller lignende, som er indregistreret i Danmark, er en motoransvarsforsikring lovpligtig.

Erhvervssygdomsforsikring

Hvad er en erhvervssygdom: En erhvervssygdom er en sygdom, der opstår på grund af arbejdsforholdene i en virksomhed, og som er anerkendt som sådan af Arbejdsskadestyrelsen.

Dækning: Denne forsikring dækker medarbejderes tab af erhvervsevne eller død som følge af en erhvervssygdom. I forlængelse er det også fordelagtigt for virksomheden at undersøge mulighederne med en erhvervsansvarsforsikring, da denne forsikring er afgørende for at sikre, at virksomheden kan modstå potentielt skadelige økonomiske konsekvenser af et skadeserstatningskrav.

Hvem skal have denne forsikring: Det er lovpligtigt at have en erhvervssygdomsforsikring, hvis jeres virksomhed har risici for at medarbejdere kan blive syge som følge af arbejdsforholdene. Som et supplement er en sundhedsforsikring også værdsat, da denne giver økonomisk dækning for omkostninger i forbindelse med sundhedsydelser.

Erhvervssygdomsforsikring er en ordning, som håndteres af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og som virksomheder betaler til via ATP-bidraget.

Du kan med fordel også tegne disse frivillige forsikringer

Bestyrelsesansvarsforsikring
Forsikring til bestyrelsesmedlemmer og andre ledelsespersoner ved personlige erstatningskrav.

Brancheforsikring
Skræddersyet forsikringsløsning til de risici, der kendetegner jeres branche.

Cyberforsikring
Hjælper virksomheden med at håndtere følgerne af cyberangreb og databrud.

Løsøreforsikring
Omfatter virksomhedens inventar og udstyr ved skader, tab og tyveri.

Netbankforsikring
Dækning ved svindel og misbrug af virksomhedens netbank og digitale betalingssystemer.

Nøglepersonsforsikring
Kan reducere de økonomiske konsekvenser, hvis en central medarbejder rammes af sygdom eller død.

Transportforsikring
Dækker varer under transport – både nationalt og internationalt.

Er I forberedt, hvis skaden sker?

Det er som regel ikke muligt at forudse en skade, eller hvilke konsekvenser den kan få for virksomheden. Men har I de nødvendige forsikringer, står I bedre, hvis virksomheden rammes af en uventet hændelse.

Hos Söderberg & Partners hjælper vi jer med at skabe overblik over virksomhedens risici og sammensætte en forsikringsløsning baseret på jeres behov. Som uafhængig forsikringsmægler har vi ingen leverandøraftaler, der påvirker vores anbefalinger. Vores rådgivning tager derfor udgangspunkt i den løsning, der passer bedst til netop jeres situation.

Kontakt os for en snak om, hvordan vi kan hjælpe jer.

Skal vi kontakte dig?

Virksomhedens forsikringsforhold kan være komplekse og tidskrævende at forholde sig til. Vi gennemgår jeres eksisterende dækninger og vilkår og sikrer, at alle relevante risici er korrekt afdækket. Det giver et klart overblik over jeres samlede forsikringsløsning – og tryghed i, at virksomheden er optimalt dækket, hvis skaden sker.

Vi får ofte disse spørgsmål