Folkepension
Folkepension er en offentlig ydelse i Danmark, der skal sikre en grundlæggende indkomst til ældre borgere. Man kan få fuld folkepension, når man har nået folkepensionsalderen og har boet i Danmark i en vis periode. Folkepensionen består af et grundbeløb, der er ens for alle, og pensionstillæg, der er individuelt og beregnes ud fra civilstand, formue og anden indkomst. Grundbeløbet stiger en smule hvert år og ligger i 2026 på 7.544 kr. før skat.
Hvad er folkepension?
Folkepensionen er en del af den danske velfærdsmodel og udgør fundamentet i det danske pensionssystem. Formålet er at sikre, at ældre har et stabilt økonomisk grundlag – også hvis de ikke har haft mulighed for at spare op til livet efter arbejdsmarkedet. Folkepensionen blev indført i 1956 og var i mange år en behovsbestemt ydelse. I dag har stort set alle pensionister ret til grundbeløbet, mens pensionstillægget er indkomstafhængigt. Så hvor meget man kan få i folkepension afhænger af forskellige faktorer som ægteskabelig status og eventuel anden indkomst.
Folkepensionen består primært af:
- Grundbeløb: Et fast beløb, der er ens for alle, som modtager folkepension
- Pensionstillæg: Tillæg, der kan søges om efter behov, og som fastsættes individuelt
Folkepensionen vil typisk kun udgøre en del af det samlede indkomstgrundlag som pensionist. For mange danskere vil den samlede pensionsindkomst bestå af folkepension, ATP (Arbejdsmarkedets Tillægspension), arbejdsmarkedspension og privat opsparing.
Folkepension satser
Folkepension 2026 (før skat)
Grundbeløb:
90.528 kr. årligt (ca. 7.544 kr./md.)
Pensionstillæg:
Enlige: 104.748 kr. årligt (ca. 8.729 kr./md.)
Gifte/samlevende: 53.604 kr. årligt (ca. 4.467 kr./md.)
Samlet folkepension:
Enlige: ca. 16.273 kr./md. før skat
Par: ca. 12.011 kr./md. før skat
Folkepension 2025 (før skat)
Grundbeløb:
86.376 kr. årligt (ca. 7.198 kr./md.)
Pensionstillæg:
Enlige: 99.948 kr. årligt (ca. 8.329 kr./md.)
Gifte/samlevende: 51.144 kr. årligt (ca. 4.262 kr./md.)
Folkepension 2024 (før skat)
Grundbeløb:
Ca. 84.480 kr. årligt (ca. 7.040 kr./md.)
Hvornår kan jeg gå på folkepension?
Tidspunktet for, hvornår du kan gå på pension, afhænger blandt andet af
- det årstal, du er født i
- om du har en pensionsopsparing
- om du har en privat opsparing
- dine ønsker til økonomi som pensionist
Nogle danskere forlader arbejdsmarkedet inden folkepensionsalderen, mens andre ikke har den økonomiske frihed til selv at kunne vælge tidspunktet for deres pensionering.
Undgå modregning i din folkepension
Modregning i din folkepension betyder, at din folkepension kan blive sat ned, hvis du har anden indkomst. Det vil dog udelukkende gælde pensionstillægget - grundbeløbet vil efter nye regler fra 2023 ikke længere blive sat ned, hvis man har arbejdsindkomst ved siden af folkepensionen.
Pensionstillægget vil typisk blive sat ned ud fra anden indkomst, du har udover folkepensionen. Det gælder fx udbetalinger fra løbende pensioner, ATP, aktieudbytte og kapitalindkomster. Det vil sige at arbejdsindtægter og folkepensionsgrundbeløbet påvirker ikke dit folkepensionstillæg.
Endvidere vil der ikke ske modregning ved udbetalinger fra en aldersopsparing, heller ikke hvis den udbetales over en løbende periode, hvilket ofte gør denne type af pensionsopsparinger særlig attraktiv.
Her kan du få hjælp med din folkepension
Regler om krav, satser og modregning i folkepension kan være svære at gennemskue. Der kan være særtilfælde og ukendte muligheder, der kan påvirke din folkepension i negativ eller positiv retning. Det kan derfor være en god idé at sætte sig ind i, hvordan folkepensionen fungerer, og hvad du selv kan gøre for at optimere din økonomi som pensionist.
Du kan finde information om folkepension her:
For mange kan det dog være en uoverskuelig opgave at skulle sætte sig ind i, og det kan føles utrygt, hvis man er usikker på, om man har fået det hele med. Her kan en pensionsmægler være en god hjælp. Pensionsmægleren kan hjælpe dig med et overblik over din samlede pensionsøkonomi, lægge en plan for udbetalinger fra dine pensionsopsparinger og sikre, at du undgår unødvendig modregning i din folkepension.
Skal vi kontakte dig?
Uanset om det drejer sig om firmapension til virksomhedens medarbejdere eller privat pensionsopsparing, hjælper vi dig med rådgivning, der skaber overblik og tryghed. Vi gennemgår pensionsvalg og dækninger og sørger for, at alle relevante muligheder er afdækket, så du er sikret den bedst mulige pensionsløsning.
Vi får ofte disse spørgsmål
Folkepension er en offentlig pensionsydelse til danske borgere, der har nået folkepensionsalderen. I 2026 er grundbeløbet 7.544 kr. før skat – dette beløb er ens for alle. Herudover kan man være berettiget til pensionstillæg, der beregnes individuelt. Folkepensionen skal sikre, at alle ældre i Danmark har et stabilt økonomisk grundlag.
Folkepensionen består primært af:
- Grundbeløb: Et fast beløb, der er ens for alle, som modtager folkepension.
- Pensionstillæg: Tillæg, der kan søges om efter behov, og som fastsættes individuelt og ud fra eventuel anden indkomst.
I 2026 er satserne (før skat):
Grundbeløb:
90.528 kr. årligt (ca. 7.544 kr./md.)
Pensionstillæg:
Enlige: 104.748 kr. årligt (ca. 8.729 kr./md.)
Gifte/samlevende: 53.604 kr. årligt (ca. 4.467 kr./md.)
Samlet folkepension:
Enlige: ca. 16.273 kr./md. før skat
Par: ca. 12.011 kr./md. før skat
Folkepensionsalderen fastsættes politisk og afhænger af, hvornår du er født.
Nogle forlader arbejdsmarkedet før folkepensionsalderen, men hvornår du kan gå på pension, afhænger af flere faktorer – blandt andet din fødselsdato, din pensionsopsparing og dine ønsker til økonomi og livsstil som pensionist.
Ikke alle har automatisk ret til fuld folkepension. For at få folkepension skal man som udgangspunkt:
- Have nået folkepensionsalderen
- Være dansk statsborger
- Have fast bopæl i Danmark
- Have boet i Danmark i en periode
For at få fuld folkepension skal man som udgangspunkt have boet i Danmark i 40 år fra man fylder 15 år og frem til folkepensionsalderen - eller have boet i Danmark i mindst 9/10 af sit liv. Sidstnævnte gældende for at få folkepension efter den 1. juli 2025.
Man skal selv søge om at få folkepension – det sker ikke automatisk. Man kan søge om folkepension på borger.dk.
Du kan finde information om folkepension her:
borger.dk
aeldresagen.dk
For mange kan det dog være en uoverskuelig opgave at skulle sætte sig ind i, og det kan føles utrygt, hvis man er usikker på, om man har fået det hele med. Her kan en pensionsmægler være en god hjælp. Pensionsmægleren kan hjælpe dig med et overblik over din samlede pensionsøkonomi, lægge en plan for udbetalinger fra dine pensionsopsparinger og sikre, at du undgår unødvendig modregning i din folkepension.