Sådan arbejder vi for jer
Som uafhængig forsikringsmægler hjælper vi jeres virksomhed med at skræddersy den forsikringsløsning, der sikrer jer bedst muligt.

Få den mest optimale løsning
Vores fokus ved vores indledende møde er at blive klogere på jeres virksomhed. I skal kunne se en værdi i at samarbejde med os, og vores opgave er at undersøge og analysere, om vi kan hjælpe jeres virksomhed med jeres forsikringsdækninger.
I forbindelse med det indledende møde foretager vi en risikovurdering af jeres virksomhed for at finde eventuelle fejl og mangler i jeres eksisterende forsikringsprogram.
Det kræver en forståelse af jeres virksomhed som helhed, kontraktforhold, arbejdsgange og processer.
Dertil afdækker vi jeres virksomheds behov i forhold til relevante forsikringer og hvilke dækninger, der er og kan blive aktuelle, samt hvad det skal koste.
Vi rådgiver jer om, hvordan markedet ser ud, hvor det er på vej hen, og hvilke erfaringer vi har gjort os. For os er det vigtigt, at I som kunde får en skræddersyet forsikringsløsning, som passer til netop jeres behov. Derfor sender vi jeres forsikringsprogram i udbud, for at finde ud af hvilken leverandør, der kan tilbyde jer den bedst mulige løsning.
Hos Söderberg & Partners er vi aktivt medlem af de førende internationale netværk for forsikringsmæglere. Samtidig er vi den prioriterede nordiske samarbejdspartner for flere af verdens største selvstændige forsikringsmæglervirksomheder.
På denne måde kan vi effektivt styre alle former for internationale og komplekse forsikringsløsninger – uanset om I er en stor international virksomhed eller en dansk virksomhed med kontorer i udlandet.
Vi har således systemer og kompetencer til at supportere og servicere jeres virksomhed uanset jeres hvor i verden I er placeret.
- I får adgang til jeres egen kontaktperson med solid faglig viden og erfaring, som hjælper og vejleder jer i forhold til jeres forsikringspolice herunder konkret skadesdækning og betingelser
- Vi sørger for, at jeres forsikringsløsning løbende opdateres til jeres behov
- Vi stiller et team til jeres rådighed, som proaktivt sørger for den løbende administration af jeres forsikringsløsning
- Vi inviterer til årsmøde, så I er opdateret på jeres forsikringsdækning
- Vi kan deltage ved bestyrelsesmøder om nødvendigt