Alderspension

Alderspension er en samlet betegnelse for den indkomst, man lever af, når man forlader arbejdsmarkedet og går på pension. Den består typisk af folkepension, arbejdsmarkedspensioner og private pensionsopsparinger.

Hvad er alderspension?

Alderspension er et overordnet begreb for den samlede pension, du modtager som pensionist. For de fleste danskere består alderspensionen af flere forskellige dele. Der er en offentlig del i form af folkepensionen, som udbetales af staten til alle, som har nået folkepensionsalderen og opfylder de gældende betingelser. Hertil kommer ofte en arbejdsmarkedspension, også kaldet en firmapensionsordning, som er opbygget gennem indbetalinger fra de arbejdsgivere, man har haft i løbet af sit arbejdsliv, samt private pensionsopsparinger, som man selv har oprettet og indbetalt til.

Størrelsen på alderspensionen afhænger af, hvor meget man har sparet op gennem arbejdsmarkedspensioner og private pensionsopsparinger, og hvilke offentlige ydelser man har ret til.

Det er vigtigt at skelne mellem alderspension og aldersopsparing, da dette er to forskellige ting. Alderspension er et overordnet begreb for den samlede pension i alderdommen, mens en aldersopsparing er en type pensionsopsparing, som er en af flere måder at spare op til pension på.

Typiske spørgsmål om alderspension