Rådgiveransvarsforsikring
En rådgiveransvarsforsikring er en ansvarsforsikring knyttet til virksomhedens rådgivningsydelser.
Rådgiveransvarsforsikringen kan dække virksomhedens erstatningsansvar, hvis en kunde eller tredjemand lider et økonomisk tab som følge af fejl eller mangler i virksomhedens rådgivning eller ydelser. Den kan eksempelvis være relevant, hvis en kunde rejser et erstatningskrav, fordi en fejl i en beregning, analyse, anbefaling eller anden rådgivning har medført et økonomisk tab.
Rådgiveransvarsforsikringen kan begrænse de økonomiske konsekvenser for virksomheden ved et erstatningsansvar og de omkostninger, der er i forbindelse med håndtering og behandling af kravet. Hvor meget forsikringen dækker, afhænger af virksomhedens konkrete situation og de vilkår, der fastsættes af forsikringsselskabet.