Danskernes pensionsformue: Her er du bedst og dårligst stillet

I toppen af listen over danskernes pensionsformuer ligger kommuner som Rudersdal og Gentofte, hvor borgerne typisk har tæt på 2 millioner kroner stående. I bunden ligger Langeland og Ishøj med omkring 870.000 kroner. Det svarer til en forskel på mere end 125 procent, viser data, som pensionsmægleren Söderberg & Partners har kortlagt.

Söderberg & Partners har beregnet, hvad forskellen svarer til i kroner og ører for en pensionist, der bor i henholdsvis Rudersdal og Langeland. Henover en 20-årig pensionisttilværelse svarer det til, at borgeren i Rudersdal har næsten 4.600 kroner mere om måneden end borgeren på Langeland.

"Det er en ret markant forskel, der kan have stor betydning for hverdagsøkonomien som pensionist," siger Lars Søgaard Hansen, partner og pensionsspecialist hos Söderberg & Partners.

Beregningen er simplificeret og inkluderer ikke afkast eller folkepension.

Høj indkomst er ingen garanti for god pensionsopsparing

Tallene gemmer på en overraskelse, mener Söderberg & Partners, forstået på den måde, at det ofte er højtlønnede, der paradoksalt nok er dårligst forberedte i forhold til deres pensionsopsparing.

"Højtlønnede med indkomster på 600.000-850.000 kroner om året har ofte alle forudsætninger for at have en solid pensionsopsparing — men jeg ser jævnligt, at pengene i stedet prioriteres til forbrug som fx større huse og biler. De modtager samme folkepension som den lavtlønnede og burde derfor procentuelt indbetale mere for at udligne forskellen. Det gør de ikke i høj nok grad," siger Lars Søgaard Hansen.

Se kortet: I disse kommuner er pensionsformuen størst

Komplet opgørelse over pensionsformuer pr. kommune

Alderen er afgørende

Mange danskere undervurderer ikke bare, hvor meget de skal spare op. De undervurderer også, hvad beløbet rent faktisk rækker til.

"Er du over 60 år og ikke har fået sparet tilstrækkeligt op, er mulighederne begrænsede. Men er du 45 år med minimal opsparing, har du stadig 20-25 år foran dig. Det er ikke for sent, men det kræver en seriøs prioritering," siger Lars Søgaard Hansen.

Og selv de, der tror, de har sparet nok op, kan have et problem.

"Jeg kan sidde over for en kommende pensionist, der har sparet en million kroner op og synes, det er rigtig mange penge. Men når jeg fortæller dem, at de forventes at leve 17-18 år på pension, og at der skal betales skat af pengene, vil de måske kun modtage omkring 3.000 kroner om måneden efter skat. Der er mange, der ikke har regnet tallene igennem på den måde," siger han.

Rådet er derfor det samme uanset udgangspunkt: kom i gang, og vær ikke for forsigtig med investeringen.

"Kom seriøst i gang med massive indbetalinger, og vær ikke for forsigtig med investeringen. Jeg hører tit 'hvad nu hvis jeg ikke bliver så gammel?' — men tænk nu, hvis du bliver meget gammel," siger han.

Om tallene

Opgørelsen er baseret på registerdata fra Danmarks Statistik og viser median pensionsformuen for danskere med mindre end fem år til deres individuelle folkepensionsalder. Pensionsformuen omfatter arbejdsmarkedspensioner, private pensioner, tjenestemandspension, ATP, indefrosne feriemidler og Lønmodtagernes Dyrtidsmidler. Fast ejendom og andre formueaktiver indgår ikke. For at gøre tallene sammenlignelige på tværs er der fratrukket 40 % i skat. Den faktiske beskatning vil variere fra person til person. Tallene er bearbejdet af Söderberg & Partners.