Danskernes pensionsformue: Her er du bedst og dårligst stillet

2 jun. 2026
Borgere i Nordsjælland har typisk dobbelt så meget i pension som dem i bunden af listen. Og det kan afgøre, hvornår du kan gå på pension.

Store forskelle mellem landets kommuner

I toppen af listen over danskernes pensionsformuer ligger kommuner som Rudersdal og Gentofte, hvor borgerne typisk har tæt på 2 millioner kroner stående. I bunden ligger Langeland og Ishøj med omkring 870.000 kroner. Det svarer til en forskel på mere end 125 procent, viser data, som pensionsmægleren Söderberg & Partners har kortlagt.

Söderberg & Partners har beregnet, hvad forskellen svarer til i kroner og ører for en pensionist, der bor i henholdsvis Rudersdal og Langeland. Henover en 20-årig pensionisttilværelse svarer det til, at borgeren i Rudersdal har næsten 4.600 kroner mere om måneden end borgeren på Langeland.

"Det er en ret markant forskel, der kan have stor betydning for hverdagsøkonomien som pensionist," siger Lars Søgaard Hansen, partner og pensionsspecialist hos Söderberg & Partners.

Beregningen er simplificeret og inkluderer ikke afkast eller folkepension.

Høj indkomst er ingen garanti for god pensionsopsparing

Tallene gemmer på en overraskelse, mener Söderberg & Partners, forstået på den måde, at det ofte er højtlønnede, der paradoksalt nok er dårligst forberedte i forhold til deres pensionsopsparing.

"Højtlønnede med indkomster på 600.000-850.000 kroner om året har ofte alle forudsætninger for at have en solid pensionsopsparing — men jeg ser jævnligt, at pengene i stedet prioriteres til forbrug som fx større huse og biler. De modtager samme folkepension som den lavtlønnede og burde derfor procentuelt indbetale mere for at udligne forskellen. Det gør de ikke i høj nok grad," siger Lars Søgaard Hansen.

Se kortet: I disse kommuner er pensionsformuen størst

Komplet opgørelse over pensionsformuer pr. kommune

Placering

Kommune Pensionsformue i 2024
1 Rudersdal 1.973.810 kr.
2 Gentofte 1.953.940 kr.
3 Allerød 1.900.463 kr.
4 Hørsholm 1.853.330 kr.
5 Furesø 1.844.015 kr.
6 Lyngby-Taarbæk 1.784.397 kr.
7 Dragør 1.762.331 kr.
8 Roskilde 1.590.955 kr.
9 Egedal 1.576.645 kr.
10 Solrød 1.538.257 kr.
11 Frederiksberg 1.520.100 kr.
12 Hillerød 1.519.389 kr.
13 Vallensbæk 1.436.051 kr.
14 Lejre 1.403.137 kr.
15 Fredensborg 1.399.793 kr.
16 Greve 1.398.712 kr.
17 Tårnby 1.380.732 kr.
18 Gladsaxe 1.373.322 kr.
19 Skanderborg 1.354.538 kr.
20 Frederikssund 1.306.738 kr.
21 Ballerup 1.305.285 kr.
22 Aarhus 1.304.541 kr.
23 Glostrup 1.291.243 kr.
24 Odder 1.285.694 kr.
25 Helsingør 1.278.028 kr.
26 Favrskov 1.277.097 kr.
27 Gribskov 1.266.923 kr.
28 Fanø 1.264.745 kr.
29 Hvidovre 1.258.770 kr.
30 Køge 1.254.319 kr.
31 Rødovre 1.251.375 kr.
32 Holbæk 1.246.623 kr.
33 Holstebro 1.245.447 kr.
34 Aalborg 1.236.191 kr.
35 Vejle 1.234.777 kr.
36 Rebild 1.231.475 kr.
37 Viborg 1.228.879 kr.
38 Ringkøbing-Skjern 1.226.371 kr.
39 Silkeborg 1.223.786 kr.
40 Herlev 1.223.617 kr.
41 Høje-Taastrup 1.218.343 kr.
42 Varde 1.213.642 kr.
43 Halsnæs 1.203.992 kr.
44 Fredericia 1.194.858 kr.
45 Herning 1.192.226 kr.
46 Billund 1.188.510 kr.
47 Hedensted 1.186.841 kr.
48 Lemvig 1.185.078 kr.
49 Sorø 1.182.430 kr.
50 Syddjurs 1.177.391 kr.
51 Middelfart 1.174.407 kr.
52 Esbjerg 1.173.917 kr.
53 Kolding 1.166.439 kr.
54 Kalundborg 1.163.982 kr.
55 Svendborg 1.161.795 kr.
56 Struer 1.160.871 kr.
57 Ringsted 1.140.353 kr.
58 Kerteminde 1.139.717 kr.
59 Næstved 1.135.837 kr.
60 Stevns 1.134.996 kr.
61 Hjørring 1.132.956 kr.
62 Skive 1.130.715 kr.
63 Odense 1.125.475 kr.
64 Thisted 1.122.205 kr.
65 Brønderslev 1.118.605 kr.
66 Haderslev 1.115.216 kr.
67 Vesthimmerlands 1.113.558 kr.
68 Sønderborg 1.110.699 kr.
69 Frederikshavn 1.110.696 kr.
70 Faxe 1.108.334 kr.
71 Nyborg 1.102.804 kr.
72 Horsens 1.102.340 kr.
73 Slagelse 1.097.080 kr.
74 Vejen 1.090.162 kr.
75 Mariagerfjord 1.089.121 kr.
76 Randers 1.080.596 kr.
77 Albertslund 1.079.586 kr.
78 Odsherred 1.079.523 kr.
79 Faaborg-Midtfyn 1.077.837 kr.
80 Jammerbugt 1.076.033 kr.
81 Ikast-Brande 1.066.875 kr.
82 København 1.064.710 kr.
83 Norddjurs 1.059.258 kr.
84 Guldborgsund 1.048.589 kr.
85 Assens 1.047.948 kr.
86 Vordingborg 1.046.364 kr.
87 Aabenraa 1.038.361 kr.
88 Brøndby 1.035.048 kr.
89 Bornholm 1.017.228 kr.
90 Samsø 1.013.174 kr.
91 Nordfyns 1.004.407 kr.
92 Tønder 997.628 kr.
93 Morsø 992.273 kr.
94 Ærø 946.324 kr.
95 Lolland 890.472 kr.
96 Læsø 885.947 kr.
97 Ishøj 873.784 kr.
98 Langeland 872.835 kr.

 

Alderen er afgørende

Mange danskere undervurderer ikke bare, hvor meget de skal spare op. De undervurderer også, hvad beløbet rent faktisk rækker til.

"Er du over 60 år og ikke har fået sparet tilstrækkeligt op, er mulighederne begrænsede. Men er du 45 år med minimal opsparing, har du stadig 20-25 år foran dig. Det er ikke for sent, men det kræver en seriøs prioritering," siger Lars Søgaard Hansen.

Og selv de, der tror, de har sparet nok op, kan have et problem.

"Jeg kan sidde over for en kommende pensionist, der har sparet en million kroner op og synes, det er rigtig mange penge. Men når jeg fortæller dem, at de forventes at leve 17-18 år på pension, og at der skal betales skat af pengene, vil de måske kun modtage omkring 3.000 kroner om måneden efter skat. Der er mange, der ikke har regnet tallene igennem på den måde," siger han.

Rådet er derfor det samme uanset udgangspunkt: kom i gang, og vær ikke for forsigtig med investeringen.

"Kom seriøst i gang med massive indbetalinger, og vær ikke for forsigtig med investeringen. Jeg hører tit 'hvad nu hvis jeg ikke bliver så gammel?' — men tænk nu, hvis du bliver meget gammel," siger han.

Om tallene

Opgørelsen er baseret på registerdata fra Danmarks Statistik og viser median pensionsformuen for danskere med mindre end fem år til deres individuelle folkepensionsalder. Pensionsformuen omfatter arbejdsmarkedspensioner, private pensioner, tjenestemandspension, ATP, indefrosne feriemidler og Lønmodtagernes Dyrtidsmidler. Fast ejendom og andre formueaktiver indgår ikke. For at gøre tallene sammenlignelige på tværs er der fratrukket 40 % i skat. Den faktiske beskatning vil variere fra person til person. Tallene er bearbejdet af Söderberg & Partners.